Cheat meals – Alle tænker på det når de er på diæt. Hvor kommer det fra, hvorfor kan vi ikke holder vores tanker fra det, hvorfor skulle det være godt, og er det i virkeligheden godt eller skidt på keto? Uanset hvad, kan vi godt blive enige om, at burgeren ser god ud! 😱

Ketodiæten er en mere striks måde at spise på end andre, og jo mere striks en diæt er, jo mere går “snyde måltider” igen. Keto er derfor ikke en undtagelse. Du kender måske nogle, der spiser liberalt LCHF, og anbefaler et snydemåltid eller måske en hel dag, hvor du spiser kulhydrater.

Lad os derfor undersøge det lidt nærmere. Er et cheat meal noget for dig? Er det besværet værd?

Vil det ødelægge dit vægttab, eller booste din forbrænding?

Hensigten med et cheat meal

Et cheat meal stammer fra fitness-kulturen, hvor kalorie-ind/kalorie-ud filosofien har domineret. Den bygger på princippet om, at det er vigtigt at “nulstille” din metabolisme og din hormonbalance en gang imellem, for at sikre, at du ikke nedsætter din forbrænding. Ikke med en hel dag, hvor du spiser usundt, men med et enkelt måltid i ny og næ, hvor du skejer ud og spiser en burger.

I tidspunkter hvor din krop sulter, og er i kalorieunderskud vil din krop producere mindre leptin, som er et vægtregulerende hormon, der spiller en rolle for din appetit og fedtlagring. Flere studier har vist, at når deltagerne var i kalorieunderskud, producerede de mindre leptin, som dermed satte deres forbrænding ned. De overgik altså til en slags sulte, hvor kroppens forbrænding blev sat ned. Og det var kun når mændene overspiste kulhydrater og kalorier, at de kickstartede deres produktion af leptin, og satte deres forbrænding op igen.

Med flere studier der har sagt netop dette, kan det være fristende at tage et regelmæssigt snydemåltid, for noget evidens taler jo for det – men her må vi desværre skuffe dig.

Keto er ikke som alle andre diæter, for her sulter du ikke dig selv. Du spiser rigtig mad, og du spiser tilstrækkeligt og til du er mæt.

Konsekvenserne ved at have et snydemåltid, slår mange gange fordelene – altså fra et objektivt synspunkt. Hvis du bliver motiveret af et snydemåltid, og derfor kan fortsætte din keto i længere tid, er det en helt anden sag. Men hvad er fordelen og ulemperne så?

Ulemperne ved et cheat meal

Her er nogle af konsekvenserne ved at have et snydemåltid, når du er i ketose. Spiser du liberals LCHF, er det en anden sag, da du her bruger kulhydrater som forbrænding.

1. Du bliver sparket ud af ketose

En af de klare fordele ved keto, er når du er i optimal ketose. Når du er i ketose har du fedt som din primære forbrænding, og høster nogle af fordelene ved dette. Læs mere om fordelene ved at være i ketose. Hvis du spiser et måltid der er rigt på kulhydrater, vil din krop straks begynde at forbrænde disse, fordi kroppen altid træffer det nemme valg, og sukker er generelt nemmere at forbrænde end fedt.

Du ryger derfor ud af ketose. Det er dog ikke altid til at sige, hvilket snyde måltid der sparker dig ud af ketose, for der er andre faktorer der spiller ind på, om din krop forbrænder kulhydraterne. Heriblandt fysisk aktivitet.

Hvis du lige har lavet fysisk aktivitet, og du derfor har tømt dele af dine sukkerdepoter, vil din krop bruge dele af kulhydraterne til at fylde dine depoter op igen. Og hvis du laver fysisk aktivitet lige efter du har spist et lille cheat meal, kan du også redde din ketose. I dette tilfælde vil din krop forbrænde kulhydraterne her og nu, og bruge dem på den fysiske aktivitet.

Den eneste måde du kan undersøge om et cheat meal sparker dig ud af ketose, er ved at undersøge det, enten med urin-sticks, ved hjælp af en blodprøve måler, eller med en analysator der måler dine ketoner i din udåndingsluft. Mange bliver overrasket over, enten hvor lidt eller hvor meget der skulle til, for at de rent faktisk røg ud af ketose. Prøv dig selv ad, og se hvor din grænse er.

2. Et cheat måltid kan eksplodere dit blodsukker

Ketodiæten er populær blandt mange med diabetes 2. Årsagen er, at du på ketodiæten kun påvirker dit blodsukker meget lidt. Du har derfor et stabilt blodsukker, og hvis du spiser kulhydrater, sparker du i stedet dit blodsukker helt i vejret igen. Hvis du tilmed ikke er vant til at spise kulhydrater (og dermed er insulin sensitiv), kan dit blodsukker faktisk stige endnu mere, end hvad det ellers ville have gjort. Og det kan desuden være meget usundt for dig, hvis du har diabetes.

3. Cheat meal sender dig tilbage i keto influenza

For at komme i ketose, er de fleste nødt til at bekæmpe en mindre keto influenza. Læs mere om keto influenza her. Keto influenza indeholder oftest hovedpine, svimmelhed, træthed og utilpashed, og det er noget ingen ønsker at gennemgå unødvendigt.

Et cheat meal kan forårsage, at du ødelægger din ketose, og skal starte helt forfra igen. Det kan være en bjerg at skulle bestige, hvis det er noget du kommer til at gøre ofte, og det kan ødelægge hele din ketodiæt, hvis du ikke orker at bekæmpe influenzaen endnu en gang.

Hvis dette er konsekvenser du oplever, kan det virke som om, at der er en hel masse at miste, men kun meget lidt af opnå, ved at have et cheat meal. For andre kan et cheat meal faktisk være det helt modsatte. I stedet kan det fungere som en belønning for det hårde arbejde du har gjort hidtil.

Fordelene ved et cheat meal

Keto er mere striks end andre måder at spise på, og for mange kan det være svært at holde den rene linje over lang tid. Livet handler om mere end vægttab og sundhed. Det handler også om at nyde nogle af de ting, som livet kan tilbyde.

Hvis du altid holder den helt rene linje, kan du efter lidt tid miste motivationen og smide hele tallerken på gulvet. Det er helt normalt at hårdt arbejde skal belønnes, og lad os se det i øjenene – en ketodiæt kan til tider være rigtig hårdt arbejde. Rent objektivt, er der ikke noget der taler for, at et cheat meal rent fusisk skulle være sundt, eller styrke dit vægttab, når du er på ketodiæt. Når vi ser på fordelene, er det derfor ikke kroppen, men sindet vi skal diskutere.

I et langsigtet perspektiv, kan det faktisk være en fordel for dig at have et cheat meal, hvis du er typen der brug for at blive belønnet for dit hårde arbejde, og mærke, at det hele er umagen værd. Et cheat meal giver dig lov til at skeje ud i en meget begrænset periode, og skaber plads til motivation på ny, så du igen er klar til at kø på. Bare husk at det hedder et cheat meal, og ikke en cheat day eller en cheat week.

Overvej en keto dessert i stedet

Du behøver ikke nødvendigvis at skeje ud med burger og pizza, hvis du vælger at tage et cheat meal. Keto diæten byder på rigtig mange lækre desserter, som sagtens kan tilfredsstille de flestes cravings.

keto-lchf-dessert


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/ketoliv.dk/public_html/wp-content/themes/gillion/inc/elements/blog-posts-categories.php on line 494
3.0
KETO græskar tærte til halloween, sød og krydret
4.0
Tynde dessertpandekager af kokosfibermel
1.0
Utrolig lækre keto blåbær muffins

keto-lchf-fatbombs


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/ketoliv.dk/public_html/wp-content/themes/gillion/inc/elements/blog-posts-categories.php on line 494
1.0
Pirogger med parmaskinke
2.0
Cheesecake med mascarpone
5.0
Keto toast (90 sekunders brød)

Cheat meal eller ej

Uanset om du vælger at have et cheat meal eller ej, kender du nu til konsekvensen. Det er din helt egen sag, om det er noget du vil gøre brug af eller ej. En periodisk ketodiæt kaldet Cyclical Ketogenic Diet (CKD), er faktisk fuldstændig normal og bruges af mange. Motivation spiller en fatal rolle for, om man lykkedes med sine målsætninger, og hvis et cheat meal kan gøre en forskel for at du langsigtet når dine mål, er valget vidst ikke så svært.

Du opnår kun dine mål et måltid af gangen, men man kan sagtens se på denne udtalelse omvendt. Et enkelt måltid afgører heller ikke om du opnår dine mål, hverken godt eller dårligt. Det er hvordan du langsigtet lever dit liv og spiser, der afgører hvor sund du er. Et enkelt cheat meal her og der, ødelægger hverken din sundhed eller dit vægttab. Det bedste vil selvfølgelig være, at du holder dig fra cheat meals, men hvis dette ikke er en mulighed, skal du ikke fortryde, at du vælger at spise kulhydrater en gang i mellem. Det er et bevidst tilvalg, så du kan holde motiveret oppe!