13.0
Kulhydrater / pers.

Fordele

  • Velsmagende og sundt
  • Godt med sunde grøntsager
  • Rigtig godt Keto måltid

Ulemper

Tid
8
Smag
9
Holdbarhed
7
Ingredienser
7

Endelig vurdering af retten

En fantastisk low carb middag, der formår at kombinere krydret laks med en tomatsauce, der tilsætte en række grønne og sunde ingredienser. Retten kombineres med et hav af grøntsager, i form af vores lækre ratatouille, der lynsteges og saltes, så grøntsagernes egen smag fremhæves. Et velegnet og sundt Keto måltid.

Laks og ratatouille alla livornese

Bedøm denne ret

5 fra 1 stemme
Køkkentid20 min
Ventetid25 min
Samlet tid45 min
Opskrift til: 2 personer
Type: [Keto]
Kalorier: 540kcal
Kulhydrater: 13g
Protein: 31g
Fedt: 37g
Fiber: 4g

Næringsindholdet er per person/stk

Pin Print opskriften

Ingredienser

Laks alla livornese
  • 250 gram laksefilet
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 stk skalotteløg
  • 2 stk hvidløgsfed
  • 300 gram hakkede tomater
  • 20 gram kapers
  • 40 gram oliven sorte
  • 0,25 bundt frisk persille
  • 0,25 bundt frisk basilikum
  • 0,5 stk citron
  • 100 ml ketoliv bone broth, kan undlades
Ratatouille
  • 1 stk peberfrugter
  • 1 stk squash
  • 0,5 stk aubergine
  • 1 stk rødløg
  • 1 stk gulerødder
  • 2 stk hvidløgsfed
  • 100 gram hakkede tomater
  • 0,25 bundt frisk basilikum
  • 1 spsk olivenolie

Fremgangsmåde

Ratatouille
  • Start med at gøre dine grøntsager klar. Det gør du ved at hakke løg og hvidløg fint, skære peberfrugt i stimler og skære squash og aubergine i mindre spisestørrelser og hak gulerødder fint
  • Tilsæt olivenolie til en pande og steg aubergine først, steg 2 minutter, sæt til side. Tilsæt så squash og steg i 2 minutter, og sæt til side sammen med aubergine. Tilsæt så lidt mere olivenolie og steg løg i 4-5 minutter, tilsæt så gulerødder og steg et par minutter mere. Tilsæt hvidløg, hakkede tomater, ca. 1 spsk friskhakket basilikum samt strimlerne af peberfrugt. Rør det godt rundt, tilsæt salt og peber, og sæt varmen til lav, og lad det så simre i 20 minutter.
Laks alla livornese
  • Tænd for ovnen på 200°.
  • Tilsæt olivenolie på en pande, og imens det varmer op hakker du skalotteløg og hvidløg fint. Tilsæt det til panden og steg i 30 sekunder. Tilsæt så hakkede tomater, kapers, ca. 1 spsk friskhakket basilikum og 1 spsk friskhakket persille. Hak så også oliven fint, og tilsæt det. Riv skallen fra ca. halvdelen af din citron, og rør det i.
  • Kog det op til kogepunktet og sænk varmen igen, og lad det nu simre i 8-10 minutter.
  • Tilsæt halvdelen af saucen i et ovnfast fad, og. læg så laksen i. Pres citronsaft over laksen, og hæld så resten af saucen over. Bag det i ovnen i 15 minutter.
  • Server laksen med din lækre ratatouille, og top med sauce inden servering.
VejledningForstår du ikke tallene i opskriften? Læs her