Vind gavekort på 450,- kr

Vind et gavekort på 450,- kroner til functionalfoods.dk

Vi udtrækker en vinder den 10. hver anden måned, og vinderen får direkte besked. I mellemtiden sender vi dig guldkorn om Keto, vægttab og sundhed.

Functionalfoods er vores søsterselskab, og vores høje standarder er lagt i de fysiske sundhedsprodukter – Prøv vores Fitbar, Bone broth eller andre gode sager.

🗣 En snak om følelser

I dag vil vi have en snak om følelser. Det er “de store følelser” (som hvad betyder mad for mig) og de “daglige følelser” (jeg er sulten!).

De daglige følelser

Sult er, om du vil det eller ej, bare en følelse. Det er et respons fra din hjerne, på baggrund af en række kemikalier der udskilles, fordi det fx. er lidt tid siden, at du har spist, eller fordi din mavesæk snart er tom. Hvis en person faster i fx. 48 timer, oplever personen faktisk mindre sult nu, end i starten. Og det understreger, at sult er falsk, og faktisk blot er en overlevelsesmekanisme –  men vi har da styr på dét med overlevelse, har vi ikke?

Det kan nogle gange hjælpe, at se smerte eller sult som en følelse, der opstår på baggrund af kemi. Er du sulten lige nu, så skal du vide, at din krop er ved at vende sig til de nye forhold. Du skal ikke ignorere alt sult, men det er okay at være sulten nogle gange.

Vi behøver ikke se sult som noget ondt, og specielt ikke, hvis vi har meget fedt, som kroppen kan forbrænde i stedet. Det er bare mentalt hårdt, men vi er netop ved at opbygge en mental robusthed, som vi kan tage med os, hvor end vi går!

Så skal du spise når du er sulten?

Har du planlagt at springe morgenmaden over, men du nu er så sulten at du ikke kan være til stede, så spis et keto-egnet måltid. Det sker der ikke noget ved, men hvis du føler overskud, så fortsæt planen og ignorer sulten.

Hvis du er sulten om aftenen, så ignorer sulten. Du behøver ikke spise hele tiden, og her i dit Kickstart forløb, undgår vi at snacke om aftenen. Der er dog en mente. Prøver du at sove, men du ikke kan sove pga. sult, så kan det være en idé, at spise en lille bitte smule mad, så der går ro i maven, så du kan sove.


De store følelser

Det kan godt være, at det bliver for meget for nogle, men noget af det vi samtidigt gerne vil give dig med fra dette Kickstart, udover vægttab og mere sundhed, er en tilstand af tilfredshed over, at du fik noget eksistentialistisk med dig. Vi kan ikke fikse de ting, som vi mener der er sundhedsmæssigt galt i samfundet, men vi kan ytre vores holdning omkring sund mad, fabrikeret og falsk mad, og vores personlige forhold til mad.

Vi vil gerne bidrage til, at sætte gryden i kog omkring, hvad mad betyder for dig, og hvordan du har lyst til at bruge mad i dit liv. Vi mener jo selvsagt, at Keto er en løsning på nogle ting, men ikke alt, og det er heller ikke for alle personer.

 

Så hvis du efter dit Kickstart vurderer, at Keto ikke var noget for dig, så vil vi som minimum være med til, at vise dig, at low carb mad kan gøre en stor forskel, uanset om det kun praktiseres periodisk eller minimalt. At springe ris og naan brød over, og nyde din indiske gryderet med en omgang blomkålsris – også selvom det kun er en gang imellem – kan alligevel hjælpe dig en del, fordi du ikke bare mindsker mængden af tomme kulhydrater du spiser, men også erstatter det med et vitamin- og fiberrigt alternativ.

Og det er præcis pointen vi ønsker at understrege! At uanset om du fortsætter low carb eller ej, kan du overveje nogle gange, at udføre en simpel ting, som at erstatte enkelte madvarer med nogle andre – bare en sjælden gang.

Nogle gange handler det om, at udføre små ændringer i hverdagen, som over tid, kan have store konsekvenser for vores helbred. Spiser du low carb 1, 2, eller 3 gange om ugen kun, så er det stadig bedre end ingenting.

Vi elsker at høre om de forskellige forhold vi har til mad, om vi spiser for at leve, eller om vi lever for at spise. Kommentér og fortæl os, dine tanker omkring mad, og hvordan du bruger det til socialisere, leve sundt eller andet.

 


▶️ Har du spørgsmål eller kommentar, så stil det herunder 👇

Left Menu Icon