Medlemsmenu

Sundhedsfordelene ved en keto diæt
Keto og LCHF som behandlingsmiddel

For et sundt og langt liv

Et sundt og langt liv uden sygdomme burde være et mål for alle. Alligevel træffer mange mennesker nogle valg i hverdagen, som sætter deres helbred og liv på spil. Konsekvensen af de valg vi træffer, er (oftest) langt ude i fremtiden, og mange har derfor svært ved at se konsekvensen af deres livsstil før det er for sent. Selvom konsekvensen kan ses rundt omkring os næsten hver eneste dag, er vi alle sikre på, at sygdomme, blodpropper og tragedier sker for alle andre, men ikke for os. Vi lyver for os selv, og erkender ikke, at det vi putter i munden, og vores mangel på motion, kommer til at få konsekvenser på et tidspunkt – Medmindre du tager affære nu.

Ovenstående har måske været dig – men da du læser dette, er du på vej mod et mere sundt og langt liv uden sygdomme, med mere glæde i hverdagen, og en større mental klarhed.

Behandling imod sygdom

Har du diabetes, forhøjet blodtryk eller kolesterol kan du afhjælpe disse symptomer med en LCHF / Keto diæt (+ lidt motion). I stedet for at proppe dig med forbyggende piller, der ikke løser problemet, men i stedet blot skjuler det, kan du med en LCHF / Keto diæt, tage fat i årsagen af problemet. Har du epilepsi, acne eller kender du nogle med alzheimers, kan ketodiæten forhindre anfald og forværring.

Øget mental ydeevne


Mange mennesker bruger keto diæten alene på grund af det øgede mentale fokus og ydeevne. Dette er bl.a. Nicolai fra Ketoliv’s største motivation for at leve på en keto diæt. Læs meget mere om hvor godt det virker for ham under siden bag om ketoliv.

Før blev jeg ør og desorienteret i hovedet efter 8 timers koncentreret arbejde – nu kan jeg arbejde fra 7 om morgenen til 23 om aftenen”

Ketoner er et meget effektivt brændstof for hjernen, og når du samtidigt mindsker dit indtag af kulhydrater, undgår du svigninger i dit blodsukker. Disse ting sammen medfører øget koncentration og fokus, og holder dig stabil og målrettet hele dagen.

Derudover har det vist sig at en bedre fordeling af de essentielle fedtsyrer (bedre ratio af omega3/6, f.eks. 1:4 i stedet for 1:20), øger effektiviteten af hjernens neuroner, som har et positiv indvirkning på hjernen som helhed.

En typisk dansk kost giver en fordeling af omega fedtsyrer på mellem 1:20 og 1:40, hvor 1 er Omega 3, og den resterende faktor er Omega 6. En sådan fordeling af fedtsyrer i kroppen er skyld i øget inflammation og oxidation, som er skadeligt for kroppen. En så skæv fordeling af fedtsyrer som 1:20, fører til en lang række sygdomme. Den typiske anbefaling af fedtsyrebalance er 1:2 – 2 Omega6 per 1 Omega3 – Alt imellem 1:1 og 4:1 er dog ok.

På en keto diæt spiser du en høj mængde fedt, men det er naturligvis væsenligt at dette ikke er en meget høj mængde Omega6. Det kommer sig dog heldigvis helt naturligt, da den store synder på en almindelig dansk kost kommer fra fastfood og friture, igennem olier som f.eks. majsolie, rapsolie og sesamolie, men det er væsentligt hvilke olier du steger din mad i.  Du kan snart læse vores artikel om øget indtag af essentielle fedtsyrer, og hvilke der indeholder den bedste Omega 3/6 fordeling. Denne kommer snart!

En bedre koncentration med keto diæt


Mange studier har efterhånden påvist (1), at en ketodiæt både øger koncentration, kognitive præstationer og søvn – alle nogle faktorer der øger din ydeevne. Du kan altså præstere bedre, uanset hvilket erhverv du har, og hvilken arbejds- eller uddannelsessituation du er i. Og jo ældre du bliver, jo bedre og mere en beskyttende effekt har ketodiæten vist sig at have (2). Flere studier på børn har vist, at de på en ketodiæt både oplever øget koncentration og årvågenhed samt bedre opførsel og opmærksomhed (3).

Keto bekæmper epilepsi

Epilepsi er en af de hyppigste neurologiske sygdomme, og karakteriseres ved tilbagevendende epileptiske anfald. I et epileptisk anfald skabes en unormal aktivitet i hjernen, som kan forårsage muskelkramper og bevidstløshed, samt mange andre mindre symptomer.

Epilepsi kan ramme alle aldre, og det er estimeret at over 65 millioner mennesker på verdensplan har epilepsi (4)

Årsagen til epilepsi er stadigt ikke helt forstået, men der findes flere medicinske behandlingsmetoder. Medicinsk behandling virker dog kun på 70% af mennesker med epilepsi.

En keto diæt har vist sig at være meget effektiv i behandling af epilepsi, og specielt hos børn, hvor deres anfald ikke kan kontrolleres medicinsk (5)

En af de mest valide studie i nyere tid konkluderede at keto diæten var meget effektiv i formindskelse af epileptiske anfald hos et stort antal børn. Studiet viste bl.a. at der efter et år på keto diæten var 55% der stadig fulgte den, og at 27% af det samlede antal af børnene i studiet, oplevede 90% færre epileptiske anfald (6).

Johnny og Nicolai fra ketoliv havde desuden effekten af keto på epilepsi inde på livet, i kraft af deres erhverv som ambulanceredder, hvor de gentagne gange kørte til en lille pige med epilepsi, der ikke kunne behandles medicinsk. Familien var i vildrede og den lille pige i seriøs fare for at blive skadet for livet. Keto diæten viste sig at være løsningen på pigens anfald, og dette startede en livslang interesse i keto diæten for de to. Læs den personlige historie her.

Forbedret kolesterol af Keto / LCHF

Det kan være svært at være tilhænger af en minoritet, og specielt når samfundets anbefalinger går i den stik modsatte retning af hvad keto diæten gør. I de sidste 40 år har vi (hele verden) nedsat vores animalsk fedtindtag (samfundets anbefalinger), da dette er blevet udråbt som fjenden og årsagen til blodpropper i hjertet og andre sygdomme. De 40 år gik, og men vi ser desværre en fortsat alarmerende stigning af blodpropper i hjertet, som overgår alt hvad vi havde forstille os – og denne stigning er mærkeligt nok proportional med indtaget af sukker og vegetabilsk fedt. Læs artiklen: Under falsk anklage: Fedt som fjenden, anført af fysiolog Ancel Keys (på vej)

Vi siger ikke at keto er en løsning for alle, men vi tøver ikke med at udfordre samfundets anbefalinger. Nyere undersøgelser viser, at keto diæten øger koncentrationen af den godartede kolesterol kaldet HDL, end en LFHC diæt (low fat high carb) (7)(8). Ydermere har studier vist, at hvis du sænker dit kulhydrat indtag hos almindelige sunde individer, fører dette ligeledes til en højere ratio af HDL (9)

Keto diæten mindsker mængden af den helbredsskadelige V-LDL kolesterol i blodet (10), sammenlignet med en almindelige diæt højt på kulhydrater.

Et nyere studie beretter om HDL værende den store synder når det kommer til blodpropper, eller faktisk, fordelingen af HDL og LDL i dit blod. Når du derfor får udført blodprøver, og får at vide at dit kolesterol tal er for højt, bør du i stedet nærmere på dine tal – mere præcist forholdet mellem dit totale kolesterol tal og dit HDL.

Forholdet mellem dit totale kolesterol og dit HDL kolesterol er den bedste værdi til at bestemme din risiko for hjertekarsygdomme. Denne ratio bør være omkring 3-4 (11).

Din totale kolesterol i forhold til dit HDL kolesterol, bestemmer mængden af tid som HDL bliver i din blodbane – og jo længere dette sker, jo større risiko er der for at HDL partiklerne oxiderer og forårsager åreforkalkning.

Blodtryksnedsættende medicin eller en keto diæt?

Blodtryksænkende medicin, er som fylde benzin på en bil der har hul i tanken. I stedet for at se problemerne i øjnene, tages der nedsættende medicin, for at holde problemet hen. I stedet for at lappe hullet, fyldes der igen og igen benzin på bilen, i forsøg på at holde sig kørende – til sidst er tanken tom.

Et studie fra 2010 har vist at det er mere effektivt at bekæmpe forhøjet blodtryk med keto diæt og motion, end at tage blodtryksænkende medicin (12).

Kost er altså en effektiv måde at bekæmpe forhøjet blodtryk (13), og specielt en kost lav på kulhydrater (14) og højt på fedt (15).

Du behøver ikke undvære desserter på ketodiæten

bagværk


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/ketoliv.dk/public_html/wp-content/themes/gillion/inc/elements/blog-posts-categories.php on line 494
3.0
KETO Rugbrød – Med kun 3 kulhydrater per skive
5.0
KETO Pitabrød (uden fyld)
4.0
Musliboller KETO

desserter


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/ketoliv.dk/public_html/wp-content/themes/gillion/inc/elements/blog-posts-categories.php on line 494
3.0
KETO græskar tærte til halloween, sød og krydret
4.0
Tynde dessertpandekager af kokosfibermel
1.0
Utrolig lækre keto blåbær muffins

fatbombs


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/ketoliv.dk/public_html/wp-content/themes/gillion/inc/elements/blog-posts-categories.php on line 494
1.0
Pirogger med parmaskinke
2.0
Cheesecake med mascarpone
5.0
Keto toast (90 sekunders brød)

Behandling mod insulin resistens og diabetes 2

Ligesom koffein mister sin effekt på kroppen efter mange år som kaffedrikker, mister insulin også sin effekt efter for mange kulhydrater. Når dette sker, bliver du insulin resistent, og kan udvikle diabetes type 2 og mange andre livsstils sygdomme. Heldigvis er der en vej tilbage.

Et studie i 2005, af et mindre tal overvægtige middelaldrende patienter, viste at man på bare 3 uger kan mindske insulin-resistens med 70% (16) ved at spise en ketodiæt frem for en normal kost. Flere studier viser også, at ketodiæten er overlegen i forhold til andre moderate diæter (17). Der er altså håb forude for personer med en høj insulin resistens, og løsning er færre kulhydrater

Har du diabetes 2, og ønsker du at blive sundere, mindske insulin resistens, genopbygge din bugspytkirtel og eventuelt tabe dig, er kan ketodiæten være løsningen for dig. Vi er ved at producere en gennemført til dig med diabetes.

Der er nogle helt bestemte forholdsregler du er nødt til at tage, for at sikrer at du opnår fremskridt. Det er bl.a. at få målt dine værdier i form af langtidsblodsukker, hæmoglobin A1c og triglycerider hos din læge, inden du går i gang. Hvis du har vægttab som dit eneste vurderings parametre, bliver du hurtigt skuffet og mister motivationen, da du oftest taber dig meget i starten, men efter kort tid stagnere – Her er det vigtigt at du ser fremgang på andre parametre end lige vægten.

Keto kan afhjælpe acne

Acne Vulgaris er genetisk påvirket, og udviklingen af acne skyldes derfor ikke nødvendigvis livsstil. Det er den mest udbredte hudsygdom i verden og specielt i den vestlige verden. Symptomerne er øget bumser, hudorme og røde knopper, og er i mange tilfælde svær at få bugt med.

Acne findes hovedsageligt i den vestlige verden. Kigger man ud over den vestlige verden, er acne sjældent. Sygdommen er eksploderet inden for nyere tid, og en sådan stigning kan ikke forklares genetisk – Heldigvis viser nyere undersøgelser at acne muligvis kan behandles indefra og ud – igennem udelukkelse af bestemt fødevarer, formindskelse af kulhydrater og ved øgelse af bestemte typer fedtstoffer (18)

En diæt lavt på kulhydrater og rig på sunde fedtstoffer viser sig at behandle acne på flere områder; 1. ved at mindske insulin-niveau (19)(20), 2. ved at begrænse en systemisk inflammation i kroppen (21)(22) og 3. ved at mindske indtaget af IGF-1 (23)(24).

Læs en historie fra Dietdoctor.com om Maria der kom af med sin acne og tabte 20 kg på en keto diæt

Alzheimers og måske sclerose

Alzheimers viser sig som en patologisk nedsættelse af hjernens evne til at forbrænde glukose. Neurobiologiske studier har vist, at ketoner kan bruges som et effektivt brændstof i hjernen, og at det øger den kognitive funktionsevne af patienter med alzheimers, herunder f.eks. hukommelse (25). Der er desuden begyndende evidens for, at et højere indtag af sunde fedtstoffer, fedtstoffer der indgår i en ketogen diæt, har en beskyttende effekt på hjernens celler (26).

Et højere indtag af sunde fedtstoffer beskytter hjernen imod at udvikle f.eks. alzheimers disease. Derudover spiller inflammation en rolle i flere neurosygdomme, hvor en mindskelse af inflammation fører til en mindskelse i udviklingen af den neurologiske sygdom (27)(28)(29).

Flere af faktorerne der indgår i en keto diæt, har vist sig at have god effekt på alzheimers og andre neurologiske sygdomme (30)(31):

  • Mindskelse af inflammation ved et lavere indtag af kulhydrater (32)
  • Øget indtag af sunde fedtstoffer
  • Øget indtag af MCT olie (fra f.eks. kokosolie)

Effekten på sclerose

Forskere har stadigt ikke helt forstået den beskyttende effekt som ketodiæten har på hjernen, men vurderer at effekten ikke kun gælder epilepsi og alzheimers, men også andre neurologiske sygdomme som multiple sclerose er i fokus.

Start din ketodiæt nu

Hvis du ønsker at vide mere om ketodiæten, hvad man spiser og hvorfor, kan du læse Din guide til keto. Ved du allerede hvad der er værd at vide, og er klar til at komme i gang, finder du en gratis startpakke, do’s and don’ts og meget mere under Start din ketodiæt (+ gratis madplaner).

Intet at tabe – alt at vinde

Få en blid start på keto 

30 Dages Ketoliv Kickstart
Det ultimative forløb med madplaner og
hjælp i 30 dage. Inkl 15 hæfter. Helt gratis..

WordPress Theme built by Shufflehound.
Vores mål er at gøre livet nemmere for dig på keto. Det gør vi igennem madplaner, automatisk indkøbsliste og kalorieudregninger, og igennem et smukt fællesskab
KETOLIV