13.0
Kulhydrater / pers.

Fordele

  • Autentisk og lækker smag
  • God kombination med tyrkisk salat og pizza
  • Gode variationsmuligheder

Ulemper

  • Kalorietung fra pizzaen
Tid
8
Smag
9
Holdbarhed
8
Ingredienser
7

Endelig vurdering af retten

Denne velsmagende tyrkiske pizza serveres med en traditionel Ezme salat, der også er tyrkisk inspireret, og som sammen udgør en helhed og følelse af tyrkisk inspireret smag. Retten kan suppleres med en tzatziki vi dog har undladt. En utrolig lækker ret!

 

Tyrkisk pizza med ezme salat

Bedøm denne ret

0 fra 0 stemmer
Køkkentid15 min
Ventetid30 min
Samlet tid45 min
Opskrift til: 2 personer
Type: [Keto]
Kalorier: 911kcal
Kulhydrater: 13g
Protein: 58g
Fedt: 72g
Fiber: 3g

Næringsindholdet er per person/stk

Pin Print opskriften

Ingredienser

Pizzadej
  • 150 gram revet ost
  • 80 gram mandelmel
  • 30 gram flødeost ca. 1 stor spsk
  • 0,5 tsk røget paprika
  • 1 stk æg
Kødfyld og topping
  • 1 stk rødløg
  • 200 gram hakket oksekød
  • 1 stk peberfrugter
  • 1 tsk tørret spidskommen
  • 1 tsk stødt paprika
  • 3 stk hvidløgsfed
  • 50 gram flødeost
  • 0,5 bundt frisk mynte
Ezme salat
  • 125 gram tomater
  • 1 stk rødløg
  • 1 stk peberfrugter
  • 1 stk hvidløgsfed
  • 1 tsk chiliflager
  • 3 spsk citronsaft
  • 2 spsk olivenolie

Fremgangsmåde

  • Den tyrkiske pizza kan laves med al slags topping. I opskriften laver vi den med en oksekødsblanding, men alle rester du har i køleskabet kan bruges. Salami, kylling fra en anden dag, en ost der er ved at gå på dato? Start med at tænde for ovnen på 200°.
Pizzadej
  • Start med at lave din pizzadej, ved at tilsætte revet ost til en skål og smelte det i mikrobølgeovnen i 20 sekunder. Rør i det, og bag igen i 20-30 sekunder. Tilsæt alle de andre ingredienser, og ælt den sammen med fingrene (pas på osten ikke er for varm) til en samlet klump. Læg den på en bageplade med bagepapir og læg et stykke bagepapir ovenpå.
  • Form pizzaen til en aflang oval. Fjern det øverste papir, og fold nu siderne op. Vi lagde en aflang genstand og foldede dejen rundt om den, hvorefter vi trak den ud. Det gav en fin kant hele vejen rundt.
Kødfyld
  • Hak løg, og steg det i lidt fedtstof i en gryde. Tilsæt kødet, spidskommen, paprika, presset hvidløgsfed. Steg indtil kødet er brunet. Hak peberfrugt imens og tilsæt det. Steg yderligere et par minutter.
Topping
  • Smør din tyrkiske pizza med flødeost, og spred kødfyldet over pizzaen. Bag pizzaen i ovnen indtil pizzaen har fået farve, ca. 10-15 minutter. Lav ezme salaten
Ezme salat
  • Hak tomater i små tern og hak rødløg fint. Skær peberfrugt i små tern også, og tilsæt det hele til en salatskål. Lav en marinade af lidt hakkede mynteblade, presset hvidløgsfed, olivenolie, chiliflager og citronsaft, og hæld det over salaten. Smag til med salt og peber, og server Ezme salaten med din tyrkiske pizza
VejledningForstår du ikke tallene i opskriften? Læs her