Vi starter med at lave karbonaderne, og imens de steger, sætter vi svampesaucen over, og slutter af med af koge vores bønner. Så lad os komme i gang.
Form kødet til karbonader. Blend dine flæskesvær i en minihakker, så de bliver til "mel". Dyb så eventuelt dine karbonader i lidt væske, som vand eller mælk, og dyb dem derefter i flæskesvær. Tilsæt smør og olivenolie på en pande og steg dine karbonader til de er gennemstegte. Lav svampesaucen imens.
Svampesauce
Hak løg og skær champignon i halve eller kvarte, alt efter deres størrelse. Smelt smørret på en pande og steg løg og champignon, indtil løgene er klare og champignon er bløde. Tilsæt så fløde, bone broth (eller en anden form for bouillon) timian og salt og peber. Når saucen simrer, tilsætter du parmesan og smager den til med mere salt og peber.
Bønner
Tilsæt vand og salt i en gryde og kog det op. Tilsæt så bønnerne og kog dem i ca. 4-5 minutter, eller til du synes de er perfekte.
Servering
Tag indmaden ud af avocado og riv salatblade af dit hjertesalat. Læg karbonader på et blad, læg avocado ovenpå, og læg bønnerne ved. Stryg med champignonsauce inden servering.
0 fra 0 stemmer
Noter:
Vi har kalkuleret med at selve saucen rækker til 3 personer, hvorfor kalorier og fedt er reduceret i forhold til dette. Er I kun 2 personer, passer ernæringsberegningen med, at der er ca. 1 portion sauce tilbage.