Start med at lave marinaden. Skræl ingefær, og riv det i en skål. Tilsæt soja og pres hvidløgsfed, og tilsæt godt med peber.
Skær kødet i skiver og læg det i en pose, sammen med marinaden.
Skræl gulerødder og riv nogle strimler af, samt skær løg i strimler også.
Tilsæt så kokosolie og sesamolie på en pande og tilsæt kødet og marinaden, og steg i 2 minutter. Tilsæt gulerodskiver, løg i strimler og fiskesauce, og steg i 3-4 minutter mere. Skru ned for varmen og tilsæt sesamfrø.
Broccoli
Tilsæt smør på en pande, pres hvidløgsfed, og skær broccoli buketter. Steg så buketterne i 4-5 minutter, indtil de er møre. Tilsæt eventuelt lidt karry, og krydder med salt og peber.
Server stegt broccoli med din lynstegte tykstegsbøf og grøntsager.