Ugentlig KETO madplan – Uge 46
Maden i uge 46
Vi har en super lækker madplan på programmet i uge 46! En 🧀🍗Chilicheese kylling med kålsalat, 🇮🇳Indisk chicken korma med raita, 🍣fiskesuppe med ingefær og mexikansk gryderet med grov 🍅tomatsalsa
Mandag er chilicheese kylling med kålsalat – En kyllingeret med cheddar, flødeost og jalapenos, som mest af alt minder om en kæmpe portion chili cheesetops! Ikke dårligt! Tirsdag er vores dobbeltret, som ikke bliver den klassiske gryderet, men en Indisk chicken korma med raita til to dage. Vi ville gerne lave naanbrød til, men de er mere tidskrævende. Hvis du vil have lidt “brød til”, kan du begive dig ud med denne opskrift på naan brød. Den er ikke med i madplanen dog.
Torsdag byder vi på en lækker fiskesuppe – Antiinflammatorisk om man vil, med både gurkemeje og ingefær. Det er en ekstremt god fiskesuppe, som vi selv har planer om at bruge til forret til nytår, så du kan overveje det samme, hvis du kan lide den!
Fredag er mexikansk gryderet med en grov tomatsalsa til. Jeg håber du kan lide madplanen..
Aftensmad
Mandag: Chilicheese kylling med sprød og lækker kålsalat
Tirsdag: Indisk chicken korma med krydret raita
Onsdag: Dag to: Indisk chicken korma med krydret raita
Torsdag: En lækker fiskesuppe med ingefær og gurkemeje – Perfekt forret til nytår
Fredag: Mexikansk gryderet med oksekød med en grov tomatsalsa til
Lørdag: Valgfri
Søndag: Valgfri
Hvis du vil bruge madplanen som den er, og ønsker en indkøbsliste, klikker du på knappen “Indkøbsliste”.
Hvis du derimod ønsker at ændre i madplanen, tilføjer du den til din madplanlægger ved at trykke “Tilføj til din madplanlægger”. Herefter bliver du viderstillet til din madplanlægger, hvorefter du trykker på madplanens navn.
Vær opmærksom på, at du kan tilføje frokost og morgenmad i din madplanlægger også, og dermed få en madplan for hele dagen. Du kan altid se næringsindholdet for dagen, og når du er klar, laver du blot en indkøbsliste. God fornøjelse!