Ugentlig KETO madplan – Uge 37
Maden i uge 37
Dobbeltretten har vi placeret om mandagen i denne uge. Det er en autentisk ungarsk gullash, hvor vi på dag 1 spiser den med broccoliris. Dag 2 laver vi oopsies til, spiser den som naan-brød lignende.
Onsdag er hamrende lækker og samtidigt let. Det er okseruller med en lækker tomatsalat med grillet aubergine og squash. Okserullerne er stegt på panden med peberfrugt og løg, og formes til ruller, hvor grønsagerne er i midten. Vi har tilføjet tandstikker til indkøbslisten, så når du ser dem på listen, skal du lige huske at de er til mere end tænderne. Du skal bruge dem i maden! 😊
Torsdag er Indisk KETO butterchicken – En ret man ikke kan gå galt i byen med, og som kan spises af alle. Fredag får vi lammekøller med karamelliserede bønner. Der er ikke karamel i retten, det er blot løg der steges ud, indtil de begynder at karamellisere.
Note: Det er ikke altid at du kan finde lammekøller i mindre mængder. Du kan derfor enten købe en stor lammekølle på 1,5-2 kg, og følge vores anvisninger her, eller købe lammekoteletter. Og hvis dit supermarked heller ikke har dem, kan du erstattet det med det meste kød. Så vælger du det du bedst kan lide!
Jeg vil lige minde dig om igen, at retterne primært er til 2 personer (undtagen mandag der er en dobbeltret), så hvis I spiser mere end 2, skal du huske at plusse opskriften under indkøbslisten.
Aftensmad
Mandag: Autentisk ungarsk gullash med broccoliris
Tirsdag: Dag to: Autentisk ungarsk gullash med Oopsies
Onsdag: Okseruller med tomatsalat og grillet aubergine
Torsdag: Indisk KETO butterchicken
Fredag: Lammekøller med karamelliserede bønner
Lørdag: Valgfri
Søndag: Valgfri
Hvis du vil bruge madplanen som den er, og ønsker en indkøbsliste, klikker du på knappen “Indkøbsliste”.
Hvis du derimod ønsker at ændre i madplanen, tilføjer du den til din madplanlægger ved at trykke “Tilføj til din madplanlægger”. Herefter bliver du viderstillet til din madplanlægger, hvorefter du trykker på madplanens navn.
Vær opmærksom på, at du kan tilføje frokost og morgenmad i din madplanlægger også, og dermed få en madplan for hele dagen. Du kan altid se næringsindholdet for dagen, og når du er klar, laver du blot en indkøbsliste. God fornøjelse!