7.0 Kulhydrater / pers.
Fordele
- Osten passer godt ind
- Få kulhydrater
- Smager mexikansk
Ulemper
- Taber sin form efter 5-10 minutter
- Mange kalorier fra osten
Endelig vurdering af retten
Oste tortillas tager den klassiske majs taco, og gør den ketovenlig. Oste tacos er en fantastisk måde at spise tacos på, fordi mange ofte alligevel tilføjer ost på sine tacos, så smagen er fuldstændig som almindelige tacos. Når osten er nedkølet, er den desuden heller ikke særlig fedtet, og det gør oste tacos ret ideelle
Keto oste tacos med taco fyld
Bedøm denne ret
Ingredienser
Kød og salat
- 400 gram hakket oksekød
- 1 stk tacokrydderi
- 1 stk agurk
- 125 gram blandet salat
- 1 stk rødløg
- 40 gram majs
Guacamole
- 1 stk avocado
- 2 stk hvidløgsfed presset
- 30 gram græsk yoghurt 10%
Oste tortillas
- 200 gram cheddar
Fremgangsmåde
- Tænd for ovnen på 200° C.
Kød
- Steg kød på panden og tilsæt taco krydderi, når kødet er gennemstegt. Vi anbefaler vores hjemmelavede tacokrydderi, som er sukkerfri.
Guacamole
- Halver avocado, fjern stenen og læg indmaden i en skål eller i en miniblender. Tilsæt presset hvidløgsfed, græsk yoghurt og salt og peber. Mos det med en gaffel, eller hvis det er i en miniblender, så blend det til guacamole. Smag til med salt og peber, og eventuelt citron.
Salat
- Hak salat og skær agurk i skiver
Oste tacos
- Tag en bradepande og læg bagepapir på. Tag nu en håndfuld cheddar ost og læg hver for sig selv. Én håndfuld ost bliver til én taco. Lav så mange som du har ost til. Bag dem i ovnen i 2-5 minutter
- Lad osten afkøle, så det bliver mere fast igen. Læg det over et glas, en kaffekop eller en skål, der passer på den form du ønsker. Læg dem ned i formen/glasset, og lad det afkøle. Du kan eventuelt lægge formen i fryseren eller køleskabet, for at nedkøle det hurtigere.
- Anret kød, salat, guacamole og græsk yoghurt i dine tacos