5.0 Kulhydrater / pers.
Fordele
- Krydret og smagfuld
- Relativt simpelt
- Godt næringsindhold
Ulemper
- Mange kalorier i spareribs
Endelig vurdering af retten
Spareribs med blomkålscouscous er så simpel og lækker som Keto mad skal være. Rigtig mad, med gode og sunde fedtstoffer, kombineret med en nem krydderurtesalat af frisk blomkål.
Blomkålscouscous med spareribs
Bedøm denne ret
Ingredienser
Spareribs
- 1500 gram spareribs
- 0,5 stk citron
- 20 gram sukrin gold ca. 2 spsk
- 4 spsk ketchup ca. 1 dl
- 7 tsk æblecidereddike ca. 4 spsk
- 2 tsk sennep
- 0,25 tsk cayennepeber
- 0,25 tsk tabasco, kan undlades
Blomkålscouscous
- 1 stk blomkål
- 30 gram abrikoser, kan undlades
- 1 bundt frisk persille
- 1 bundt frisk mynte
- 1 stk rødløg
- 15 gram frisk ingefær
- 4 spsk olivenolie
- 2 stk hvidløgsfed
- 1 tsk sennep
- 0,5 stk citron
- 50 gram pinjekerner, kan undlades
Fremgangsmåde
Spareribs
- Tænd ovnen på 160° varmluft.
- Start med at lave marinaden i en skål. Bland alle ingredienserne.
- Læg dine spareribs i et stort fad, og fjern hinden omkring, hvis der er sådan en. Smør dem med marinaden, og steg dem i ovnen i 1-11⁄2 time.
Blomkålscouscous
- Blend blomkålen i en foodprocessor sammen med abrikoser. Pas på med at blende det for længe, så bliver det til mos. Kom det i en stor skål eller et fad.
- Hak krydderurter og løg, kom det i skålen, og riv ingefær over salaten.
- Lav en marinade ved at blande olivenolie, hvidløg, sennep, citronsaft samtfintrevet skal fra citronen. Smag til med salt og peber.
- Hæld marinaden over din blomkålscouscous.
- Tørsteg pinjekernerne på en pande, og drys dem over inden servering.