11.0 Kulhydrater / pers.
Fordele
- Autentisk og smagfuldt sammenspil
- Lækker og gennemført ret
Ulemper
- Æble øger kulhydraterne lidt - Dog kun et kvart æble per person, og holder sig inden for rammen
- Mange ingredienser
Endelig vurdering af retten
Her får du en anderledes og lækker salat-og-kylling ret, der har et godt sammenspil af autentiske og udenlandske smagsoplevelser. Til trods for, at der er lidt æble i retten, er der ikke alt for mange kulhydrater. Det er generelt en lækker og sund Keto ret
Shawamakylling med tahindressing og æble-spidskålssalat
Bedøm denne ret
Ingredienser
- 400 gram kyllingebryst
- 0,5 tsk stødt koriander
- 0,5 tsk kardemomme
- 0,5 tsk tørret spidskommen
- 0,25 tsk cayennepeber
- 2 stk hvidløgsfed
- 1 tsk salt
- 0,5 tsk peber
- 1 spsk citronsaft
- 2 spsk olivenolie
Tahin dressing
- 2 spsk tahin
- 2 spsk olivenolie
- 40 ml vand* ca. 3 spsk
- 1 spsk citronsaft
- 1 stk hvidløgsfed
- 0,5 tsk salt
Æble-spidskålssalat
- 0,5 stk æbler
- 0,5 stk avocado
- 0,5 stk spidskål
- 50 gram pinjekerner
Salatdressing
- 1 spsk olivenolie
- 1 spsk citronsaft
- 0,5 bundt frisk persille
- 0,5 stk avocado
- 0,5 stk agurk
Fremgangsmåde
Shawamakylling
- Tag en fryseposepose og tilsæt alle krydderierne fra shawamakyllingen, sammen med presset hvidløgsfed, olivenolie, citronsaft og til sidst kyllingen selv. Mix det godt rundt, og lad det trække lidt, imens du laver tahindressingen
Tahindressing
- Bland tahin, olivenolie, vand, citronsaft, presset hvidløgsfed og salt i en skål. Bland det godt, og stil det på køl til kyllingen er stegt.
Æble-spidskålssalat og salatdressing
- Tilsæt alle ingredienserne for salatdressingen i en blender, og blend det godt, så det bliver til en grøn og cremet konsistens.
- Skær æble og avocado i små stykker og hak spidskålssalat. Bland det sammen i en salatskål. Rist pinjekerner på en pande uden fedtstof.
- Hæld dressingen over spidskålssalaten og tilsæt pinjekerner. Steg kyllingen på panden og server den med salat. Hæld tahindressing over kyllingen lige inden servering