12.0
Kulhydrater / pers.

Fordele

  • Anderledes og lækker, særligt mozzarellabøfferne
  • Smager lækkert og passer fint sammen

Ulemper

  • Loppefrøskaller er nogle gange lidt svært at arbejde med
Tid
7
Smag
8
Holdbarhed
9
Ingredienser
7

Endelig vurdering af retten

I den her opskrift rister vi gulerødder og blomkål i lime, og blender det til en suppe, som vi rører sammen med smør, timian, løg, og hønsebouillon. Til suppen laver vi nogle super sjove og lækre mozzarellabøffer, af forskellige typer af ost samt loppefrøskaller. De mases flade og steges på panden, så de får en lækker og sprød skorpe. Retten er lidt anderledes og lækker, og passer perfekt til Keto

Hønse- og gulerodssuppe med mozzarellabøffer til

Bedøm denne ret

1 fra 2 stemmer
Køkkentid15 min
Ventetid1 t
Samlet tid1 t 15 min
Opskrift til: 2 personer
Type: [Keto]
Kalorier: 704kcal
Kulhydrater: 12g
Protein: 36g
Fedt: 55g
Fiber: 11g

Næringsindholdet er per person/stk

Pin Print opskriften

Ingredienser

Hønse og gulerodssuppex
  • 2 stk gulerødder ca. 150 gram
  • 0,5 stk blomkål ca. 200 gram
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 st lime
  • 1 stk løg
  • 3 stk hvidløgsfed
  • 10 gram ingefær kan undlades
  • 2 spsk smør
  • 1 stk bouillon
  • 500 ml vand*
  • 100 ml piskefløde
  • 0,5 tsk tørret timian
Mozzarellabøffer
  • 150 gram hytteost
  • 100 gram revet ost
  • 30 gram parmesan kan undlades
  • 0,25 bundt frisk purløg
  • 1 stk æg
  • 10 gram loppefrøskaller ca. 2 spsk bare

Fremgangsmåde

Suppe
  • Forvarm ovnen til 200°
  • Skær blomkål i buketter og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Skræl gulerødder og skær dem på langs og læg dem også på bagepladen. Stryg grønsagerne med saften fra en hel lime og godt med olivenolie. Bag dem i 45 minutter ved 200°
  • Tilsæt grønsagerne i en foodprocessor og blend det til en pure.
  • Hak løg, hvidløgsfed og ingefær imens. Når der er gået ca. 30 minutter tilsætter du smør i en gryde og steger løg, hvidløg og ingefær i ca. 2-3 minutter. Tilsæt grøntsagspureen og bland rundt.
  • Tilsæt enten hønsefong (bone broth) eller vand + hønsebouillon. Tilsæt også krydderierne, samt salt og peber.
  • Kog det i ca. 15 minutter og rør i det jævnligt. Sæt det til lav varme og tilsæt piskefløden. Lad det simre indtil dine mozzarellabøffer er klar, og kog det hurtigt op inden servering.
Mozzarellabøffer
  • Tag en skål og tilsæt hytteost (hæld væsken fra, hvis der er noget) og mozzarella. Bland det sammen og sæt det i mikrobølgeovnen i 20-30 sekunder.
  • Hak purløg og tilsæt det i osteblandingen, sammen med parmesan æg og loppefrøskaller. Bland det super godt rundt i et minuts tid, og lad det trække. Loppefrøskaller suger i ca. 10 minutter, så mozzarellabøfferne skal lige masseres lidt en gang imellem fra nu og 10 minutter frem. Tilsæt et par dryp vand hvis de er for hårde, eller en smule mere loppefrøskaller, hvis de er alt for smattet efter 5-7 minutter.
  • Tilsæt olie på en pande og tag en stor klump mozzarellabøf. Mas den lidt flad i din hånd og steg den på panden i 5-7 minutter, eller indtil det har en gylden og brændt overflade.. Gør det samme med resten af ostemassen..
Servering
  • Server dine mozzarellabøffer til suppen. Riv eventuelt stykker af bøffen og tilsæt suppen..
  • Vi håber opskriften smager, selvom den er lidt specielt :). Giv gerne opskriften stjerner..
VejledningForstår du ikke tallene i opskriften? Læs her