11.0 Kulhydrater / pers.
Fordele
- Spagettisquash er meget lig frisk pasta
- Suppleres med en herlig kødsovs
- En lækker og gennemført Keto hovedret
Ulemper
- Mere køkkentid end gennemsnittet
- Kræver spiralizer
Endelig vurdering af retten
Spagettisquash er virkelig en god måde at få tilført spagettilignende struktur til maden, hvor det hverken bliver gummiagtigt (som ved shirataki nudler) eller mangler følelsen af rigtig pasta (squash nudler). Den laves som en pasta og kødsovs, og suppleres med lidt creme fraiche og ost, og smager herligt
Spagettisquash med kødsovs
Bedøm denne ret
Ingredienser
Kødsovs
- 1 stk rødløg
- 2 stk hvidløgsfed
- 400 gram hakket oksekød
- 1 tsk tørret spidskommen
- 1 tsk stødt koriander
- 2 tsk tørret oregano
- 100 gram creme fraiche 18%
- 200 gram hakkede tomater
Spegettisquash
- 1 stk spagettisquash
- 2 stk smør
- 100 gram cheddar
- 40 gram parmesan til topping
Fremgangsmåde
Spagettisquash
- Lav spagettisquash først. Start med at tænde for ovnen på 200°. Skær din spagettisquash over på den lange siden, og fjern kernerne med en ske. Drys indersiden med lidt olivenolie, og med lidt salt. Læg dem på hovedet på en bageplade med bagepapir (med indersiden nedad), og bag dem i ca. 30-40 minutter. Du skal nemt kunne rive indersiden med en gaffel, når den er færdigbagt.
Kødsovs
- Hak løg og hvidløgsfed, og steg det i lidt fedtstof i en gryde eller en dyb pande. Steg i et par minutter og tilsæt oksekød. Steg i yderligere et par minutter og tilsæt derefter spidskommen, koriander og oregano. Steg til kødet er gennemstegt. Tilsæt hakket tomater og creme fraiche, og lad det simre indtil spagettisquash er færdigt.
- Husk at smage til med salt og peber.
Anret retten
- Riv indmaden fra din spagettisquash til strimler med en gaffel, og anret det på tallerkner. Drys med cheddar og hæld kødsovsen over. Riv lidt parmesan på toppen og drys eventuelt med lidt oregano på toppen.