10.0 Kulhydrater / pers.
Fordele
- Anderledes og smagfuld
Ulemper
- Tager lang tid at lave, for en frokost at være
Endelig vurdering af retten
Her får du en sjov og velsmagende ret, der serverer kyllingefyld i en squash båd, drysset med ost på toppen. Den er anderledes, smager godt, og inkluderer en masse grønt på en anderledes måde. Vi estimerer retten her til 2 personer, men hvis du spiser den til aftensmad, anbefaler vi, at tilføje noget tilbehør eller en god salat til.
Squash både med kylling og ost på toppen
Bedøm denne ret
Ingredienser
- 1 spsk kokosolie
- 300 gram kyllingebryst
- 1 stk peberfrugter
- 0,5 stk rødløg
- 3 tsk tacokrydderi
- 400 gram hakkede tomater
- 2 stk squash
- 75 gram revet ost
- 1 stk lime
Fremgangsmåde
- Tilsæt kokosolie på en pande, skær kylling i nogle store stykker og tilsæt på panden. Steg dem indtil de er brunet og gennemstegte. Tag kyllingestykkerne af, og enten skær dem i mindre spisestørrelser, eller riv kødet fra hinanden med to gafler, så du får kylling i stimler.
- Hak løg fint og skær peberfrugter i mindre stykker. Steg på panden i et par minutter. Tilsæt så kylling, tacokrydderi og steg det i et minuts tid. Tilsæt så hakkede tomater, og lad det simre i 5-7 minutter, imens du gør dine squash klar.
- Skær squash over på langs, tag en ske og tag meget af indmaden ud. Ikke fordi vi ikke kan lide det, men fordi der skal være plads til alt det andet, der både er sundere og mere lækkert. Tænd for ovnen på 200°, og læg dine squash på en bageplade med bagepapir. Læg nu kyllingefyldet på alle 4 halvdele og bag det i ovnen i 15 minutter.
- Tag dem ud af ovnen, drys med ost og giv dem 4-5 minutter mere, indtil osten er smeltet. Pres limesaft over dine squash både lige inden servering.