5.0
Kulhydrater / pers.

Fordele

  • Hurtig og nem at lave
  • En super overset og velsmagende Keto ret
  • Sund, kulhydratfattig og nærende

Ulemper

Tid
9
Smag
9
Holdbarhed
8
Ingredienser
7

Endelig vurdering af retten

Laks i curry er oftest overset, og det laver vi om på, med denne lækre Keto Curry med laks i kokosmælk. Det er jo en relativt nem ret, der er hurtig og smager super godt. Det er en ret for alle, og selvom vi ikke kombinerer den med andet tilbehør, kan du sagtens supplere. Smagen er cremet, kraftig og anderledes. En vildt god ret!

Keto curry med laks i kokosmælk

Bedøm denne ret

4 fra 2 stemmer
Køkkentid20 min
Ventetid20 min
Samlet tid40 min
Opskrift til: 2 personer
Type: [Keto]
Kalorier: 581kcal
Kulhydrater: 5g
Protein: 42g
Fedt: 41g
Fiber: 3g

Næringsindholdet er per person/stk

Pin Print opskriften

Ingredienser

Hjemmelavede karrypasta
  • 1,5 tsk stødt karry
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sennep
  • 1 stk hvidløgsfed
  • 15 gram frisk ingefær
  • 2 spsk olivenolie
Laks og curry
  • 100 gram cherrytomater
  • 50 gram grønne bønner
  • 100 gram kinesisk kål eller kinakål
  • 1 stk rødløg
  • 1 stk frisk chili blanding
  • 400 gram laksefilet
  • 300 gram kokosmælk
  • 60 ml bouillon
  • 0,5 spsk sojasauce
  • 1 stk lime
  • 1 bundt frisk koriander, kan undlades

Fremgangsmåde

Forberedelse
  • her får du en nem og lækker curry med laks - En både lækker, sund og hurtig ret, som mange ikke kender så meget til. Vi starter med at lave vores egen curry blanding, så hakker vi grøntsagerne, og så steger vi retten. Vi laver den uden andet tilbehør, men du kan tilføje blomkålsris eller andet, hvis du ønsker det.
  • Bland alle krydderierne i en skål og rør det godt rundt. Sæt den til side
  • Tag en pande og sæt den på middel varme. Når den er varm, tilsætter du sennep og hvidløgsfed, og efter 20-30 sekunder, tilsætter du også ingefær, du har revet. Steg i et minut. Tag dene af varmen, tilsæt olivenolie, bland det og lad det afkøle lidt.
  • Skær cherrytomater i halve og skær bønner over en enkelt gang, så de halveres. Skær kinekål eller pok choy i store stykker. Skær løg i strimler, fjern kerner fra chili og hak den i skiver.
Laks
  • Tag nu et andet skærebræt og fjern skindet fra laksen, og skær laksen i mindre stykker af ca. 2x2 cm. Nu er du klar til at stege!
Stegning og anretning
  • Tænd for varmen til panden igen, og lad blandingen varme op. Når oliven er varm, tilsætter du krydderiblandingen, løg og chili, og steger i 1 minut. Tilsæt kokosmælk, kyllingebouillon, soja/kokosamino, tomater, salt og lidt peber. Kog det op i et par minutter. Tilsæt laks og lad det stege i 5-6 minutter. Tilsæt kål og bønner og steg igen i 4-5 minutter. Tilsæt saft fra en hel lime og smag til med salt, peber og eventuelt mere karry.
Noter:
I denne opskrift har vi brugt kokosnød amino i stedet for soja, og kinesisk kål (pak choy), hvor der sagtens kan bruges kinakål.
VejledningForstår du ikke tallene i opskriften? Læs her