10.0 Kulhydrater / pers.
Fordele
- Lækre og vellykkede
- Ingefærkrydret boller, der smager godt
Ulemper
- Bollerne kan nemt falde fra hinanden under stegning uden mandelmel, eller hvis de er for store
Endelig vurdering af retten
Det er ikke så tit, at vi ser kødspyd af kødboller, men den her opskrift, giver netop det - Og den er super god! Bollerne er krydret godt, og kombineres med en god tomatsalat og et stegt spidskål.
Kødspyd af kødboller, bagt spidskål og en lækker tomatsalat
Bedøm denne ret
Ingredienser
Kødboller på spyd
- 400 gram hakket oksekød
- 1 stk æg
- 35 gram mandelmel
- 15 gram frisk ingefær
- 1 spsk sojasauce
- 50 gram cherrytomater
- 1 stk rødløg
Dressing til kødspyd
- 10 gram frisk ingefær
- 2 spsk olivenolie
- 2 stk hvidløgsfed
- 2 spsk sojasauce
Tomatsalat
- 100 gram cherrytomater
- 1 stk rødløg
- 0,5 stk agurk
- 50 gram feta
- 10 gram kapers
Spidskål
- 0,5 stk spidskål
- 2 spsk sojasauce
Fremgangsmåde
Kødboller
- Bland kød, æg og mandelmel i en skål. Skær ydersiden af ingefær væk, og riv det i kødet, samt tilsæt soja, salt og peber. Bland det helt sammen til en samlet masse, og tilsæt eventuelt lidt mere mandelmel, hvis kødmassen virker for flydende. Du kan også bruge pofiber, og du kan faktisk også undvære mandelmelet, men så skal du undvære ægget også.
- Halver cherrytomater til dine spyd og halver rødløg 2 gange, og pil det. Lav nu kødspyd ved at forme kødboller. De skal ikke være alt for store, da de så knækker på spyddet, når de skal vendes under stegningen. Sæt løg op af kødbollen (med det bøjet løg indad mod kødet, for at holde fast på det), og derefter cherrytomater. Fortsæt, til du har brugt alt maden.
- Lav en dressing af olivenolie, revet ingefær, presset hvidløgsfed og soja. Smør spyddende inden de steges, og steg dem på en grill eller på en pande. Steg dem i ca. 10-12 minutter, hvor du vender dem 3-5 gange
Spidskål
- Vi bruge ret halvt spidskål til 2 personer, så vi halverer spidskålet 2 gange, så vi har 2 kvarte. Ét til hver. Lav en dressing af soja og godt med peber, og smør spidskålet med det. Steg det på en pande eller en grill ved hård varme i et par minutter.
Tomatsalat
- Halver cherrytomater og skær agurk i mindre stykker. Skær rødløg i strimler og bland det sammen i en salat. Drys med feta på toppen, og top med lidt olivenolie eventuelt. Drys kapers på toppen.
Servering
- Server de lækre kødspyd med et stegt eller grillet spidskål, sammen med tomatsalaten.