12.0
Kulhydrater / pers.

Fordele

  • Fantastisk kombination
  • Smagfuld og lækker

Ulemper

  • Appelsin pumper kulhydraterne lidt op
Tid
9
Smag
9
Holdbarhed
8
Ingredienser
8

Endelig vurdering af retten

Til trods for, at der er appelsin i salaten, er kulhydraterne for denne ret ikke voldsomt meget. Den er utrolig god, fordi begge dele, ovnbagt chorizokylling med asparges, og kålsalat med appelsin kan stå selvstændigt, men udgør en herlig smagsoplevelse når de kombineres

 

Ovnbagt chorizokylling med asparges og kålsalat med appelsin

Bedøm denne ret

5 fra 1 stemme
Køkkentid15 min
Ventetid18 min
Samlet tid33 min
Opskrift til: 2 personer
Type: [Keto]
Kalorier: 863kcal
Kulhydrater: 12g
Protein: 50g
Fedt: 60g
Fiber: 9g

Næringsindholdet er per person/stk

Pin Print opskriften

Ingredienser

  • 1 stk rødløg
  • 1 stk peberfrugter
  • 100 gram chorizo
  • 0,5 tsk stødt paprika
  • 0,5 tsk tørret spidskommen
  • 0,25 tsk tørret timian
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 spsk citronsaft
  • 300 gram kyllingebryst
Asparges
  • 1 bundt asparges
  • 2 stk hvidløgsfed
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 spsk olivenolie
Kålsalat med appelsin og valnødder
  • 1 stk spidskål
  • 150 gram grønkål
  • 1 stk rødløg
  • 0,5 stk appelsin
  • 50 gram valnødder
  • 0,5 stk appelsin saft og revet skal derfra
  • 2 spsk olivenolie
  • 0,5 tsk sennep

Fremgangsmåde

  • Varm ovnen til 210°.
  • Skær peberfrugt og løg i skiver og læg det i en frysepose. Skær chorizo i mindre stykker og kylling i spisestørrelser. Tilsæt paprika, spidskommen, salt, peber, citronsaft og olivenolie i posen og ryst den godt. Læg det på en bageplade med bagepapir og bag det i 10 minutter i ovnen. Gør asparges klar imens.
  • Tag en anden frysepose, og tilsæt citronsaft, olivenolie og presset hvidløgsfed. Lad det trække til kyllingestykkerne har fået 10 minutter. Tag det ud, og fordel aspargesblandingen over. Bland det og vend det rundt. Giv det 7-10 minutter mere, og gør kålsalaten klar imens.
Kålsalat med appelsin og valnødder
  • Lav dressingen til kålsalat ved at blande appelsinsaft fra en halv appelsin, olivenolie og sennep og rør det sammen.
  • Hak spidskål og grønkål, og hak rødløg i skiver. Skræl appelsin og skær den i enten både eller skiver. Rist valnødder på en tør pande i et par minutter
  • Fordel nu salaten ved at lægge spidskål og grønkål i bunden, hælde dressingen over, sprede rødløg, appelsin og valnødder på toppen. Server salaten med de ovnbagte lækkerier!
VejledningForstår du ikke tallene i opskriften? Læs her