7.0 Kulhydrater / pers.
Fordele
- Smager fantastisk
- En god simreret, der kan gå igen dagen efter
Ulemper
- Svinekæber er ikke tilgængeligt alle steder, vælg i så fald svinemørbrad
Endelig vurdering af retten
Med denne ret, går vi en smule ud over det sædvanlige. Kan du ikke finde svinekæber, anbefaler vi, at du køber en svinemørbrad i stedet, og deler den i 3-4 stykker. Det er en opskrift der smager ekstremt godt, er syrlig og krydret fra rødvin og krydderier, og utrolig smagfuld og lækker, sammen med en hurtig og nem grøntsagsmos.
Rødvinsbraiserede svinekæber med grøntsagsmos
Bedøm denne ret
Ingredienser
- 125 gram bacon
- 1 spsk olivenolie
- 1 stk rødløg
- 2 stk hvidløgsfed
- 1 stk gulerødder
- 1 tsk tørret timian
- 1 spsk smør
- 400 gram svinekæber
- 200 ml rødvin
- 3 stk laurbærblade
- 1 stk stjerneanis
- 1 tsk peberkorn, sorte
Grøntsagsmos
- 1 stk knoldselleri
- 0,5 stk blomkål
- 1 spsk smør
Fremgangsmåde
- Til opskriften skal du bruge en pande og et ovnfast fad. Start med at lægge dine svinekæber på et skærebræt, og gnide dem med salt og peber. Lad dem stå og trække.
- Steg nu bacon på en pande, men ikke til det bliver helt sprødt - sådan lige inden. Læg bacon til side.
- Hak løg og gulerod fint, og pres hvidløgsfed. Tilsæt olivenolie på panden og svits grøntsagerne. Tilsæt timian og lidt salt. Steg det i 2-3 minutter. Skub det ud til siden af panden, så der er plads til dine svinekæber, eller fjern grøntsagerne helt. Tilsæt nu smør og steg dine svinekæber over det hele, så kødets porrer lukker sig, og saften og smagen bliver bedre.
- Tænd for ovnen på 140°. Hæld nu alle grøntsager over i fadet, dine svinekæber og bacon i lidt mindre stykker. Tilsæt nu rødvin, 200 ml vand, laurbærblade, stjerneanis og peberkorn. Sæt den i ovnen i 2-3 timer, indtil kæberne bliver super møre!
Grøntsagsmos
- 30 minutter inden svinekæberne er færdigt, sætter du letsaltet vand over i en gryde, skærer skalden fra dit knoldselleri og skærer det i mindre stykker. Skær blomkål i mindre buketter og tilsæt det også. Det koger du i 15 minutter, gemmer 200 ml vand og hælder resten fra. Tag en stavblender og blend det til mos. Tilsæt smør, og smag til med salt og peber, samt eventuelt mere smør. Tilsæt vand så konsistens passer.
- Server grøntsagsmos med de møre svinekæber og den lækre rødvinssovs til!