11.0 Kulhydrater / pers.
Fordele
- Anderledes og utrolig lækker bladsellerisalat
- Rigtig godt match imellem ret og salat
Ulemper
- Steges i 60-90 minutter
Endelig vurdering af retten
I denne ret spiser vi kyllingelår, der koges i en lækker sauce af hvidvin, fond og piskefløde. Den indeholder bløde champignon, masser af hvidløg og andre gode sager, og kombineres med en spændende bladsellerisalat, der er marinerede i valnød og spises med en lille smule æble. Hvis du spiser den for 2 dage, spiser vi blomkålsris til, på dag to.
Kylling i fad med bladsellerisalat og valnødder
Bedøm denne ret
Ingredienser
Kylling i fad
- 1 spsk smør
- 1 spsk olivenolie
- 12 gram mandelmel 1 spsk
- 1000 gram kyllingelår Alternativt 500 gram kyllingebryst
- 500 gram champignon
- 2 stk rødløg
- 1 stilke bladselleri
- 5 stk hvidløgsfed
- 200 ml hvidvin
- 300 ml bouillon
- 200 ml piskefløde
- 1 tsk tørret timian
Bladsellerisalat
- 2 stilke bladselleri
- 0,5 stk æbler
- 50 gram valnødder
- 2 spsk olivenolie
- 1 tsk sukrin eller honning
- 1 tsk hvidvinseddike
- 1 stk hjertesalat, kan undlades til servering - at servere bladsellerisalat i
Fremgangsmåde
Kylling i fad
- Start med at tage en stor pande eller en gryde, og tilsæt olivenolie og smør. Imens fedtstoffet varmer, drysser du dine kyllingelår med salt, peber. Steg nu dine kyllingelår på panden i fedtstoffer, i et par minutter på hver side. Drys dem med mandelmel og sæt dem til side.
- Vask champignon og skær dem i skiver. Hak løg og bladselleri i mindre stykker, og løg, bladselleri og champignon på pande, sammen med presset hvidløgsfed. Steg det indtil dine champignon er møre. Tilsæt så hvidvin og kyllingebouillon og steg i et minuts tid. Sæt kyllingerstykkerne tilbage på panden eller gryden, drys med timian og sæt låg på. Lad det simre i 60-90 minutter herfra.
- 10 minutter inden den er færdig blander du piskefløde i retten og koger det op til kogepunkt. Smag til med salt og peber, sæt låg på igen og lav din bladsellerisalat.
Bladsellerisalat
- Skyl bladselleri og hak bladselleri meget fint. Skyl æble og skær det i meget små tern. Tilsæt det i en skål.
- Tilsæt 2/3 dele af dine valnødder i en minihakker, tilsæt eddike og olivenolie og blend det. Tilsæt eventuelt lige 1 spsk vand. Smag til med salt, peber og sukrin. Hæld nu dressingen over indholdet i skålen og tilsæt resten af valnødderne. Riv blade af din hjertesalat, hvis du har købt det, og læg salaten i dem. Server det sammen med vores lækre kylling i fad.