10.0 Kulhydrater / pers.
Fordele
- Hurtig og lækker
- Anderledes og eksotisk smagfuld af rødvin og perleløg
Ulemper
- Kan godt stå alene, men nogle kan mangle tilbehør. Overvej derfor at tilføje en valgfri salat eller andet tilbehør
Endelig vurdering af retten
Coq au Vin er en utrolig lækker ret, der fungerer ganske godt på Keto. Den kan stå for sig selv, og kan spises med en valgfri salat eller andet tilbehør. Næringsindholdet er godt på Keto og mulighederne for variation er super gode! En lækker ret med friske og velsmagende kyllingelår.
Keto Coq Au Vin
Bedøm denne ret
Ingredienser
Coq au vin
- 100 gram bacon
- 2 stk kyllingelår
- 100 gram perleløg
- 200 gram champignon
- 1 bundt frisk persille
- 150 ml rødvin
- 200 ml bouillon
- 0,5 tsk xanthan gum, kan undlades
- 1 tsk tørret timian
Blomkålsris
- 350 gram blomkål
- 100 gram flødeost
- 1 spsk smør
Fremgangsmåde
Coq au vin
- Steg din bacon på en pande. Krydr imens dine kyllingelår med salt og peber.
- Tag baconen af panden, og steg kyllingelårene i baconfedtet. Du får et godt resultat, hvis du lægger låg på panden og steger dem ved middel varme. Deter forskelligt, hvor lang tid de skal have, men 10-12 minutter bør sikre, at de er helt gennemstegte. Læg kyllingelårene på en tallerken.
- Hak svampe og perleløg, og tilføj det til den samme pande, efter kyllingen er færdigstegt.
- Når de har fået lidt farve, tilsætter du en håndfuld friskhakket persille (gem lidt til servering) og rødvin. Kog det godt op i nogle minutter, og tilsæt kyllinge-bouillon og halvdelen af baconen. Gem resten til servering.
- Tilsæt xanthan gum, hvis du har det, og rør det godt rundt, så sovsen får en tykkere konsistens.
- Læg kyllingen i panden, drys med timian, og lad det simre godt under låg i 5-10 minutter.
Blomkålsris og servering
- Snit blomkål i mindre stykker, og kog dem i 20 minutter. Hæld kogevandet fra, tilføj flødeost og smør, og blend det til blomkålsmos. Smag til med salt og peber.
- Servér coq au vin med blomkålsmos og persille og bacon drysset på toppen.