11.0 Kulhydrater / pers.
Fordele
- Rigtig lækker sammensætning, hvor der ikke mangler noget
- Godt med fibre og mæthed fra grøntsager
- God og cremet smag
Ulemper
- Meget protein
Endelig vurdering af retten
En super velsmagende kyllingeret i en cremet og lækker sauce. Kyllingen er tilsat fløde og er marineret med parmesan, stegt med soltørrede tomater og spinat. Den kombineres med lidt braiserede broccoli og en frisk og grøn salat, der tilsættes masser af limesaft
Cremet kylling i italienske ret, med grøntsager og grøn salat
Bedøm denne ret
Ingredienser
- 1 spsk olivenolie
- 400 gram kyllingebryst
- 1 tsk tørret oregano
- 1 spsk smør
- 3 stk hvidløgsfed
- 40 gram soltørrede tomater
- 100 gram frisk spinat
- 100 ml piskefløde
- 50 gram parmesan
- 3 spsk citronsaft
Grøntsager og grøn salat
- 1 stk broccoli
- 75 gram frisk spinat
- 2 stk lime
- 1 spsk olivenolie
- 0,5 tsk honning
- 1 stk hvidløgsfed
- 30 gram pinjekerner, kan undlades (til italiensk kylling med grøn salat)
Fremgangsmåde
Italienske kyllingeret
- Varm olivenolie i en pande. Tilsæt kyllingestykkerne og tilføj salt, peber og oregano. Steg dem indtil de er gyldne og kun lige gennemstegte. Læg dem på en tallerken, og lad dem ligge lidt, imens du laver resten
- Smelt smør på panden, pres hvidløgsfed og sauter det i smørret. Tilsæt soltørrede tomater, og steg dem i ca. 3-5 minutter. Hak spinat en enkelt eller to gange, og tilsæt det indtil spinaten begynder at blive blød.
- Tilsæt piskefløde og parmesan og rør godt rundt, lad det simre i et par minutter. Sæt temperaturen til lav varme, og tilsæt derefter kyllingestykkerne, og citronsaft. Lad det simre i ca. 15 minutter.
Grøntsager og grøn salat
- Sæt en gryde med vand til at koge. Skær broccoli i buketter og læg det i et dørslag over det kogende vand, så det bliver dampet. Lav salaten imens.
- Hak spinat groft, eller lad det være som det er. Lav en marinade af 2 hele lime, olivenolie, honning og et hvidløgsfed. Tilsæt en tsk vand, og bland rundt indtil honningen er opløst. Rist eventuelt pinjekerner på en tør pande, og server den cremede kyllingeret med dampet broccoli og grøn og syrlig salat