7.0 Kulhydrater / pers.
Fordele
- En alternativ måde at få en god bøf på
- Super krydret og god med stegte grøntsager
- Lækker sauce
Ulemper
- 60-90 minutter i ovnen
Endelig vurdering af retten
Her får vi en krydret tomatsauce, hvor bøfferne er bagt i saucen i ca en times tid i ovnen. Både sovsen og bøfferne bliver krydret og lækker, og bøfferne bliver ganske møre. Vi bruger smørret fra bøfstegningen til vores grøntsager, som steges møre i paprika. En rigtig sund og lækker ret, der kan spises af alle.
Bøf i krydret tomatsauce med stegte grøntsager i smørsovs
Bedøm denne ret
Ingredienser
Bøf i krydret tomatsauce
- 4 spsk smør
- 1 stk rødløg
- 300 gram entrecote
- 400 gram hakkede tomater
- 200 ml bouillon
- 2 tsk æblecidereddike
- 12 gram mandelmel 1 spsk
- 1 tsk chilipulver
- 3 stk hvidløgsfed
Stegte grøntsager
- 1 spsk smør
- 1 spsk olivenolie
- 400 gram blandede grøntsager på frost
- 1,5 tsk stødt paprika
Fremgangsmåde
Bøf i krydret tomatsauce
- Tænd for ovnen på 170°
- Tilsæt smør til en stor pande. Imens det smelter, hakker du et rødløg fint. Tilsæt løgene på panden og steg det lidt. Tilsæt nu dine bøffer og steg dem i ca. 1 minut på hver side. Læg bøfferne over i et ovnfast fad.
- Tilsæt hakket tomater, bouillon, æblecidereddike, mandelmel, chili og presset hvidløgsfed til panden og steg det i 3-4 minutter. Hæld det hele over i det ovnfaste fad. Giv det 1-1,5 time i ovnen ved 170°. Tjek til det efter 40 minutter eller en time, og se om det mangler væske. Tilsæt 100 ml vand, hvis meget af væsken er fordampet. Lav dine grøntsager inden kødet er færdigt.
Stegte grøntsager
- Tilsæt smør og olivenolie til en pande og steg dine grønsager til de er gennemstegte. Tilsæt paprika undervejs.
Smørsovs
- Sæt smørret fra tydligere i mikrobølgeovnen og varm det op, eller varm det i en gryde. Server bøffer i krydret tomatsauce med stegte grøntsager, og hæld smørret over grøntsagerne ved servering.