4.0 Kulhydrater / pers.
Fordele
- Lav køkkentid
- Godt ernæringsindhold
- Smager lækkert
Ulemper
- Skal simre i +1 time hvis kødet skal være super mørt
Endelig vurdering af retten
Bøf stroganof på Keto måden. Retten tyknes med pofiber og laves med fløde, flødeost og oksebouillon. Smagen er god, den er super egnet til KETO og kan spises med forskelligt tilbehør, men bestemt også uden.
Bøf stroganof
Bedøm denne ret
Ingredienser
- 500 gram oksekød i strimler
- 5 tsk stødt paprika
- 1 spsk pofiber
- 200 gram bacon
- 2 stk rødløg
- 250 gram champignon
- 1 spsk olivenolie
- 1 spsk smør
- 75 gram tomatpure
- 100 ml piskefløde
- 200 ml bouillon
- 100 gram flødeost
- 0,5 tsk sennep
Fremgangsmåde
- Bland paprika, salt, peber og pofiber i en skål.
- Skær dit oksekød ud i strimler, hvis det ikke er købt i strimler. Vend kødstrimlerne i krydderblandingen.
- Steg dit bacon i en stor gryde. Tag det af, og læg det på en stor tallerken. Gem bacongryden.
- Hak løg i tern og champignoner i skiver.
- Steg løg og champignon i baconfedtet i ca. 5 minutter, og kom det over på bacontallerkenen.
- Kom smør og olie i gryden, og steg kødet ved middel varme. Pas på med atgive den for meget blus, så du ikke brænder paprikaen på. Steg det i ca. 3-4minutter.
- Tilsæt alt fra tallerkenen til gryden sammen med tomatpuré, piskefløde, oksebouillon, flødeost og sennep.
- Lad retten simre under låg i minimum 30 minutter, og gerne så lang tid som muligt. Smag til med salt og peber.
- Spis retten, som den er, eller servér den med blomkålsmos.