Et sundt og langt liv uden sygdomme burde være et mål for alle. Alligevel træffer mange mennesker nogle valg i hverdagen, som sætter deres helbred og liv på spil. Konsekvensen af de valg vi træffer, er (oftest) langt ude i fremtiden, og mange har derfor svært ved at se konsekvensen af deres livsstil før det er for sent. Selvom konsekvensen kan ses rundt omkring os næsten hver eneste dag, er vi alle sikre på, at sygdomme, blodpropper og tragedier sker for alle andre, men ikke for os. Vi lyver for os selv, og erkender ikke, at det vi putter i munden, og vores mangel på motion, kommer til at få konsekvenser på et tidspunkt – Medmindre du tager affære nu.