11.0 Kulhydrater / pers.
Fordele
- Hurtig og nemt
- Sommerlig og lækkert
- En god hvidløgs og fennikel marinade på laksen, som passer godt
Ulemper
Endelig vurdering af retten
I denne opskrift spiser vi et lækker stykke laks, sammen med en farverig og spændende salat, og vi serverer salaten på en bund af grillet halloumi. En lækker og anderledes ret, der stråler af sol og sommer.
Laks i hvidløgsmarinde med farverig sommersalat på halloumibund
Bedøm denne ret
Ingredienser
Laks i hvidløgsmarinade
- 400 gram laksefilet
- 2 spsk smør
- 4 stk hvidløgsfed
- 0,5 tsk fennikel krydderi, kan undlades
Farverig salat på halloumibund
- 100 gram halloumi ost
- 40 gram majs
- 40 gram blåbær
- 1 stk peberfrugter
- 0,5 stk rødløg
- 1 stk løse tomater
- 1 stk lime
Fremgangsmåde
Laks i hvidløgsmarinade
- Start med at smelte smørret i en skål i mikrobølgeovnen, og tilsætte presset hvidløgsfed, stødt fennikel samt salt og peber. Hæld det i en pose og tilsæt laksen deri. Lad det trække i 10 minutter. Vi stegte laksen på grillen. Bare husk, at du ikke kan bruge den resterende smør fra posen, da den har ligget i pose med rå laks.
Farverig salat på halloumibund
- Skær halloumi i skiver der har ca. 1-2 cm i bredden. Det skrumper lidt når det varmes, så skær det ikke alt for småt. Skær peberfrugter og tomater i små stykker, og hak rødløg. Læg det i en skål og tilsæt blåbær og majs. Pres saften fra en hel lime over salaten. Så er vi klar til at stege maden.
Stegning og servering
- Steg laksen på grill eller pande, først ca. 1-2 minutter på siden uden skind, og derefter 5-6 minutter på siden med skind. Steg også din halloumi kortvarigt i ca. 2 minutter på hver side. Server stegt laks med halloumi og den farverige salat på toppen.