Malou tabte sig imod oddsene

Malou har brugt Keto som en livsstilsændring, og har i et hektisk tidspunkt af sit liv, tabt sig meget, fået bugt med migræne, sukkertrang og overspisning. Hun har opbygget en mental og fysisk robusthed igennem hårdt arbejde, og kan nu se tilbage på en livsstilsændring, der har knækket koden til et varigt vægttab, men også til livet i sig selv.

Med Keto var det muligt at tabe sig meget, og inden for en overskuelig fremtid. Derudover at spise sig mæt i god mad, og på denne måde ikke føle sig nær så begrænset.

Vi har snakket med Malou omkring kost, vægttab, bump på vejen og vores forhold til mad, og Malou deler ud af sine erfaring omkring, at opnå et stort vægttab, som i sig selv har været med til, at give hende mere livskvalitet på andre områder. 

Med beslutningen om at leve efter ketogen kost knækkede jeg ikke bare koden til ”vægttab”, jeg knækkede koden til livet denne dag.

~ Det første som jeg tror mange vil synes er interessant, og som jeg selv synes er ret interessant, er det stadie man er i, inden man begynder at vægttab som dit. Det er måske ikke noget du gider snakke om, men prøv alligevel at sætte ord på, hvad der er foregået psykisk, når man står ved sådan et punkt, som du gjorde for 5 år siden, og ikke følte, du kunne afværge en vægtøgning.

Hvad er din historie, Malou?

Det hele startede, da jeg begyndte på efterskole i 2015. Jeg havde altid været en meget aktiv pige, som spillede fodbold 4-5 gange om ugen på højt niveau. Med så højt et aktivitetsniveau fulgte også en meget stor mængde mad. Jeg kunne nærmest spise, hvad jeg havde lyst til og så meget jeg havde lyst til, uden at tage et gram på.  

Midt i skoleåret pådrog jeg mig en skade i mit knæ og det var her det så småt begyndte at gå ned ad bakke for mig. Mens jeg ikke længere kunne træne på samme niveau, fortsatte jeg uden at tænke over det, med at spise, spise meget. Jeg tænkte slet ikke over, at vægten sneg sig på.

 De første måneder efter min skade opdagende jeg ingenting. Måske havde det egentlig i længere tid ligget og luret i min underbevidsthed. Jeg havde bare ikke haft overskud til at gøre noget ved det. Jeg benægtede problemet for mig selv. Jeg kunne ikke overskue konsekvenserne, af at tage affære.

“[…] Jeg var mange følelsesmæssige stadier igennem.”

Jeg begyndte i gymnasiet lige efter mit år på efterskole. Det var først i slutningen af min gymnasietid, at det jeg tog den store beslutning om at lægge mit liv om med ketogen kost. I mellemtiden var jeg mange følelsesmæssige stadier igennem. Det var allerede i starten af mit første år på gymnasiet, at jeg blev bevidst om min overvægt. Det var også her jeg forsøgte med diverse slankekure og udsultninger. Jeg forsøgte det bedste jeg havde lært, at tabe mig. Hver aften brugte jeg på at søge efter nye ”slankekure” på nettet. Jeg husker en episode, hvor jeg forsøgte kun at spise gulerødder en hel uge. Jeg prøvede også at vandfaste. Jeg prøvede 5:2 kuren. Ja, du kan nok ikke finde den kur på nettet jeg ikke har prøvet. Der var bare intet som virkede for mig.

Jeg prøvede flere gange at få det til at se ud som om, at jeg havde styr på det. Mine venner i skolen skulle i hvert fald ikke opdage, hvor dårligt jeg faktisk havde det i min egen krop. Jeg gjorde alt for at virke tilfreds og overskudagtig. Inderst inde var jeg frustreret og følte mig magtesløs. Jeg følte at jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at tabe mig, men intet virkede.

Gymnasiefesterne var de værste. Vi havde nemlig udklædningsfester. Problemet var bare at jeg aldrig rigtig kunne finde noget udklædningstøj, som passede og sad godt. Jeg endte altid med at stå få timer inden festen uden tøj, da jeg altid udskød problemet til sidste øjeblik. Efter festerne skulle vi altid sidde og kigge billeder. Jeg hadede det. Hver gang jeg så et billede af mig selv skar det i mit hjerte. Jeg prøvede altid at undgå, at andre tog billeder af mig, hvilket er skyld i, at der kun findes meget få billeder af mig fra den tid.  

Hvordan havde jeg det egentlig lige inden jeg tog min beslutning? Det er egentlig et rigtig godt spørgsmål. Jeg tror jeg har forsøgt at fortrænge de følelser jeg havde. Jeg husker, hvordan jeg væmmedes ved at kigge på mig selv i spejlet. Jeg slukkede altid lyset på badeværelset når jeg skulle i bad. Jeg undgik spejle og kameraer. Jeg pakkede mig selv ind i store sweatshirts og oversize bukser. Det er følelses af tristhed og magtesløshed, som krænger tydeligst igennem min erindring fra den tid.

~ Hvordan laver man en beslutning som din og når i mål? Kom det ud at det blå, eller var der noget, der pludseligt fik dig til at vende 180 grader? Måske har det været opdagelsen af, at det faktisk var muligt at tabe sig, samtidigt med, at man spiser mad, der ikke er skrumpekost, og hvor man sulter sig selv. Med Keto kunne du spise mere almindelig mad, og faktisk få nok af det, til at du følte dig mæt – Og samtidigt tabe dig?

Hvordan/hvorfor tog du en beslutning om at ændre forholdene?

Jeg havde over flere år været rigtig ked af mit udseende og min krop. Som du også kan læse ovenover havde jeg forsøgt alt for at tabe mig. En dag kom min far til mig og fortalte, at han havde en ven, som levede efter ketogen kost. Jeg fik en samtale op og stå samme dag og det var her jeg tog beslutningen. Hans fortælling ramte mig. Det var spændende, hvordan han havde tabt sig så meget, så hurtigt. Samtidig med alle de andre fordele han havde haft af kosten.

På den ene side gav det overhovedet ikke mening for mig, at jeg pludselig måtte spise så meget lækkert, som jeg førhen havde forsøgt at undgå. Nu måtte jeg pludselig spise mig mæt i god mad igen. Jeg var skeptisk, men sprang ud i det med hovedet først og ændrede min livsstil fra den ene dag til den anden.

Med beslutningen om at leve efter ketogen kost knækkede jeg ikke bare koden til ”vægttab”, jeg knækkede koden til livet denne dag.

~ Vi mødes tit til mad, og hvis du/I har været vant til nogle bestemte ting, har det kunne give nogle udfordringer? I så fald, hvad har du gjort? Og oftest er de gode venner vi har, forståelige overfor situationerne, men det sker, at vi støder på udfordringer af denne karakter, som er større end de faktisk burde være..

Har der været sociale sammenhænge, du har været vant til at indgå i, men som du pludselig følte dig begrænset i?

Det er klart, at en sådan kostomlægning har haft sine udfordringer og begrænsninger. Jeg startede på ketogen kost i midten af 3.g. Det var en periode med sindssygt mange sociale arrangementer og fester. Gymnasiefester, galla, fredagscaféer, hygge med vennerne og ikke mindst studentertiden. Det første halve år var hårdt. Jeg gik fra at være en festglad pige, som altid var med på det hele.

Nu måtte jeg pludselig sige nej til en masse ting. Jeg deltog glædeligt i diverse sociale arrangementer, men valgte at takke nej til alkohol, og når de andre bestilte pizza lavede jeg en omelet. Til at starte med, var det svært for mine venner at acceptere mit nye jeg og mine valg. Der blev oftest kommenteret på, hvorfor jeg ikke drak alkohol og hvorfor jeg var blevet så kedelig. Jeg tror de var bange for at miste mig, men faktisk skubbede de mig kun længere væk på den måde. Det var en svær tid, hvor jeg lærte en masse om mig selv og mine holdninger. Det handlede for mig i høj grad om udholdenhed og tro på mig selv. Men efterhånden som mine venner så min udvikling, blev de kun mere støttende og positive omkring situationen. De kunne godt se, at jeg kun blev mere og mere mig selv. Mere glad og selvsikker.

Her halvandet år efter, hører jeg aldrig noget for, at vælge som jeg gør. Jeg får modsat udelukkende positive komplimenter og respekt udefra.   

~ Du er sikkert virkelig blevet motiveret, efter du har set, at kosten har virket på vægttabet? Har det hele bare taget fart derfra?

Har der været bump på vejen?

Jeg har gennem hele perioden været topmotiveret, men det betyder ikke, at der ikke har været bump på vejen. Med beslutningen om en livsstilsændring, står man pludselig overfor en masse valg. Jeg tog for eksempel et valg om at nyde min studentertid, som jeg havde lyst. Det betød alkohol og masser kulhydrater. Det betød ekstra kilo på vægten og ondt i maven. Men det skulle ikke betyde, at jeg ikke kunne fortsætte min nye livsstil igen bagefter.

Jeg holdte 14 dages pause og så gav jeg den ellers gas igen bagefter. Der har gennem de sidste mange måneder været flere valg at træffe. Jeg har haft dage, hvor jeg har spist som det passede mig, men det har altså ikke forhindret mig i at holde fast.

Hvad har du ellers oplevet, at kosten har givet dig?

Ketogen kost har givet mig så meget mere end et vægttab. Det har givet mig livet tilbage. Jeg har med vægttabet oplevet at få min selvtillid tilbage. Jeg skal stadig vænne mig til at få taget billeder, men når det sker, bliver jeg altid positivt overrasket over at se mig selv.

Kosten har også givet mig meget andet end et vægttab. Før i tiden havde jeg store problemer med hovedpine og til dels migræne. Det er nu meget sjældent, at jeg oplever dette.

Jeg har også mistet min konstante sultfølelse og knurren i maven. Før i tiden kunne jeg spise morgenmad kl. 8, og så knurrede min mave ellers igen kl. 9 og så igen kl. 10. Jeg kunne spise konstant og aldrig føle mig mæt. Nu kan jeg gå en hel dag uden at tænke over at skulle spise. Nogle gange skal jeg faktisk lige minde mig selv om, at jeg lige skal huske at spise noget. Det er simpelthen fantastisk, at være sluppet af med dette.

Jeg har mistet alle mine cravings. Jeg havde også den største sukkertrang. Hver gang jeg kom hjem fra skole, skulle jeg bare have noget sukker. Sådan er det slet ikke længere. Nu kan familien sagtens sidde en fredag aften med deres bland selv slik uden det rører noget i mig. Det er skønt.

Jeg har helt generelt bare fået meget mere energi i hverdagen. Det er tydeligt at mærke at mit blodsukker ligger stabilt i løbet af dagen. Før i tiden kunne jeg sagtens sove 2-3 timer hver eftermiddag når jeg kom hjem fra skole. Nu bruger jeg mine eftermiddage på træning, venner, familie og madlavning.

+ Vægttab, % sukkertrang, % migræne, + selvtillid

~ Det er vigtigt at kunne give folk nogle redskaber, som de kan tage med, og eventuelt selv bruge. Vi er alle forskellige, og hvad der virker på den ene virker ikke nødvendigvis hos den anden. 

Hvad har virket specifikt for dig?

For mig har det været vigtigt, at have mig selv med hele vejen. Jeg har taget en dag ad gangen og ikke forhastet noget. Jeg har givet mig selv plads til at have en off day. Det har nogle gange været nødvendigt for mig, at tage 3 skridt tilbage for at kunne gå 30 frem. Det betyder, at jeg har haft dage med masser kulhydrat og sukker. Det har betydet plus på vægten, ondt i maven og kroppen. Men det har på samme tid været med til at give mig lysten og motivationen til at fortsætte.

 Jeg har på intet tidspunkt talt kalorier, kulhydrater eller andet. Jeg har levet efter ketogene principper og målt om jeg var i ketose. På den måde har jeg ikke brugt flere timer på, at skrive ting ind i en app. Jeg har lært det på den hårde måde. Det betyder også, at jeg nogle dage, helt sikkert, har spist mere end 20 gram kulhydrat, men det har i sidste ende været det, som har virket for mig.

Jeg har forsøgt, at holde mig til produkter som indeholder under 5 gram kulhydrat pr. 1oo gram og så har jeg forsøgt at lave det meste af min mad fra bunden.

Har du trænet samtidigt?

Jeg begyndte til fodbold igen, da jeg kom over min skade. Så jeg har gennem hele forløbet spillet fodbold 2 gange om ugen af 2 timers varighed. Derudover har jeg også løbet cirka en gang om ugen.

Jeg har fundet ud af, at det giver mig rigtig meget at gå nogle lange ture. Så det forsøger jeg at gøre hver aften. Det er som om det lige sætter ekstra gang i forbrændingen.

Men jeg spillede også fodbold ingen jeg begyndte på den ketogene kost, så jeg tænker ikke det har været med til at gøre forskellen for mig.

~ Jeg synes selv det er interessant, det forhold man har til mad. Og faktisk ville jeg ønske, at jeg ikke vidste så meget om mad, som jeg gør, for jeg har ikke lyst til at se “proteiner og kostfibre” for mig, når jeg spiser. Jeg vil gerne se et stykke lækkert kød og grøntsager, men nogle gange, kan det være svært ikke at gå op i tingene, når man har været vant til at gøre det for så længe.. Hvad er dine tanker om det?

Er dit forhold til mad ramt et sundt sted, synes du?

Som jeg skriver har jeg faktisk aldrig gået op i at skrive tingene ind i programmer osv. Jeg har selvfølgelig tilegnet mig en stor viden om næringsindholdet i mad ved at kigge på varedeklarationerne, men jeg synes selv at det er sket stille og roligt hen af vejen. Jeg synes jeg, at jeg har et meget sundt forhold til mad.

Jeg tænker ikke så meget over næringsindholdet når jeg handler, det ligger i underbevidstheden, hvad jeg skal gå efter og hvad jeg skal gå udenom.

Hvad er de 3 vigtigste ting,  som du føler andre skal tage med af din historie?

Det vigtigste må nok være at have sig selv med hele vejen igennem. Man skal tro på sig selv og huske hvorfor man startede. Man skal ikke lade andre komme i vejen for sine drømme og mål. Tro mig, folk vil kigge på en med respekt i sidste ende.

~ Vi er mennesker, og vi er let påvirkelige. Synes du, at der bliver gjort nok for, at vi som samfund støtter en sund kost? For mig er det som om, at hvis man ikke gør en AKTIV INDSATS for at undgå, at spise dårligt, så er det tit det naturlige valg. Jeg mener ikke, at folk der er meget overvægtige, ene og alene skylden for, at de er endt hvor de er. Selvfølgelig kan man sige, at “man bare kan lade være med at spise”, men så nemt er det bare ikke. Jeg synes, at vi som samfund stiller et stykke kage på bordet foran os, og så siger vi “du kan bare lade være med at spise den”.

Synes du vi gør nok som samfund?

Jeg kunne ikke være mere enig med dig. Hver dag står man overfor nye fristelser. Man skal virkelig have stor viljestyrke for at kunne sige fra gang på gang. Det starter allerede i folkeskolen, med kageordninger osv. Jeg kan huske, at vi helt op i gymnasietiden havde en kageordning. Jeg havde ikke lyst til at være med, da jeg gerne ville tabe mig, men det var ikke engang muligt at melde sig ud af kageordningen. Så er det altså heller ikke nemt.

Det er tydeligt, hvordan folk kigger underligt nedladende på en, når man takker nej til kage på arbejdet eller andre steder. Så skal man altid sidde klar med en roman om, hvorfor man gør som man gør. Det er som om, at det er en synd, at sige nej til sukker og søde sager. Sådan burde det bare ikke være.

Vil du høre mere fra Malou?

Malou hjælper, viser og deler et hav af gode opskrifter, tips, gode erfaringer og konkurrencer, både på Facebook og på Instagram. Hun går under navnet keto_alt på begge platforme, og du kan skrive til hende, hvis du har brug for et tip eller to.

Find hende på Instagram: keto_alt
Find hende på Facebook: ketoalt

Q&A med Malou – Spørgsmål og svar