Vind gavekort på 450,- kr

Vind et gavekort på 450,- kroner til functionalfoods.dk

Vi udtrækker en vinder den 10. hver anden måned, og vinderen får direkte besked. I mellemtiden sender vi dig guldkorn om Keto, vægttab og sundhed.

Functionalfoods er vores søsterselskab, og vores høje standarder er lagt i de fysiske sundhedsprodukter – Prøv vores Fitbar, Bone broth eller andre gode sager.

[activecampaign form=12 css=1]

Ernæring

Diabetes, Keto og hvorfor Keto kan forbedre din diabetes

Diabetes, Keto og hvorfor Keto kan forbedre din diabetes

Har du sukkersyge type 2? og har du hørt at keto kan hjælpe? Så er du kommet til det rette sted.  I denne artikel vil vi undersøge hvad videnskaben siger om keto og diabetes, og tage objektivt stilling til, hvordan du kan bruge keto til at forbedre din diabetes og blive medicinfri.

Kan man blive fri for diabetes?

Diabetes er en kronisk sygdom. Når først man har fået den, slipper man ikke af med den igen – deraf ordet kronisk. Men er man kronisk syg, hvis man er symptomfri, ikke tager medicin og generelt føler sig rask? Måske. Vi har i hvert fald flere tusinde eksempler på mænd og kvinder, der har brugt keto og LCHF imod diabetes, og nu er blevet både medicinfri og symptomfri.

Det er en vigtig pointe, så lad os lige gentage den. Flere tusinde mennesker med diabetes går imod anbefalingerne fra samfundet og diverse foreninger, og ender med at blive både symptomfri og medicinfri.

Det er vi nødt til at undersøge nærmere – så lad os komme i gang!

Diabetes fra A-Z
Genopbyg skaden med low carb kost
De officielle kostråd for diabetikere
Den bedste kost for diabetikere
Er keto noget for dig som diabetiker?

Diabetes fra A-Z


Diabetes defineres som en samling af sygdomme, der, uden behandling. resulterer i det samme: En forhøjet koncentration af glukose (sukker) i blodet. Glukose, der normalt ville blive brugt som energi i cellerne, eller omdannet og lagret som fedt, men som af flere årsager ikke kommer videre fra blodbanen. Årsagen afhænger af typen af diabetes.

Diabetes type 1 er en arvelig sygdom, og er en autoimmun sygdom. Det betyder, at kroppens immunforsvar, der normalt beskytter kroppen, angriber raske celler i bugspytkirtlen ved en fejl. Det er bugspytkirtlen der producerer insulin, som cellerne skal bruge for at kunne flytte glukose fra blodet, og ind i cellerne. I denne type diabetes, kan bugspytkirtlen ikke producere tilstrækkeligt med insulin, og personer med denne type, er derfor nødt til at injicere sig selv med insulin flere gange dagligt.

Type 2 er ikke arveligt, men i stedet en livsstilssygdom. Denne type er derfor påvirket af livsstilsfaktorer som manglende motion, for meget mad og en øget vægt, men kan heldigvis ændres igen, hvis livsstilen ligeledes ændres til det bedre. Vi ved godt, at mange mener det er arveligt, men da ganske små rettelser i livsstil, kan være med til at ændre diabetes type 2, og tilmed genopbygge en tilnærmelsesvis normaltilstand, anser vi diabetes type 2 som ikke arveligt. Dette er dog stadig til diskussion i mange lande. Moving on.

Hvis kroppens blod over længere tid er proppet med for meget sukker, bliver dens røde blodlegemer, også kaldet hæmoglobin, fuldstændigt omkranset i sukker. Disse sukkeromkranset hæmoglobin kaldes for HbA1c, og når lægerne undersøger for diabetes, måler de på forholdet imellem almindeligt hæmoglobin og antallet af HbA1C.

Et stort antal HbA1C over lang tid, er sat i forbindelse med kronisk inflammation (betændelsestilstand) i kroppen [3], som har store konsekvenser for kroppen og mange af de følgesygdomme, som diabetes fører med sig

Hvor mange har diabetes?

Type 2 udgør sågar 90% af den samlede mængde diabetes i Danmark (Type 1,5 og 2), og er stødt stigende. I 2030 forventes det at 430.000 danskere har diabetes type 2. Det er derfor nødvendigt at vi griber ind nu.

Genopbyg skaden med en low carb kost


Flere studier har vist, at det er muligt at reversere mange af konsekvenserne fra diabetes – kronisk sygdom eller ej, og det starter med en livsstilsændring. Faktisk har et studie fra 2005 påvist, at man på så lidt som 3 uger, kan mindske 70% af insulinresistensen hos patienter med diabetes type 2 [4].

Når du konstateres med diabetes type 2, er der sket 2 ting med din krop. Ting som kan vendes rundt med de rette kost og motion. Lad os lige tage dem hver især.

Nedslidt bugspytkirtel

Når du spiser kulhydrater, transporteres sukkeret i store træk fra dine tarme til dit blod, hvor det cirkulerer i kroppens kredsløb, indtil det enten bliver transporteret fra blodet over i dine celler ved hjælp af insulin, eller også bliver det lagret som fedt, fordi du ikke har brug for energien lige nu.

Hver gang du spiser kulhydrater, signaleres din bugspytkirtel til at producere insulin. Det er hårdt arbejde at skulle producere insulin hele tiden, og efter lang tid, bliver organet nedslidt, og mister sin evne til at arbejde lige så godt, som det tidligere har gjort.

Dette er bare en af bivirkningerne ved diabetes type 2. Når bugspytkirtlen er slidt ned, kan den aldrig komme til at fungere helt som den gjorde engang, men med den rigtige kost fattig på kulhydrater, har du ikke behov for nær så meget insulin, og du giver derfor din bugspytkirtel ro til at restituere.

Insulin resistens

Vores kroppe er lavet til at tilpasse sig. Jo mere kaffe du er vant til at drikke, jo mindre effekt har koffeinen på dig. Det samme sker ved sukker og insulin. Jo mere dine muskelceller bliver påvirket af insulin, jo ringere effekt har insulinets virkning. Dette kaldes at blive insulin resistent. Du kan vende insulin resistens på bare 3 uger, hvis du spiser færre kulhydrater svarende til under 30 gram om dagen, som der spises på keto [4].

De officielle kostråd til diabetikere


Som diabetiker bliver du anbefalet at spise havregryn, rugbrød, boller, pasta med fuldkorn, frugt, magert kød, mejeriprodukter uden fedt, plantefedt, rapsolie, margarine og masser af grønsager.

Generelt anbefales der at spise godt med kulhydrater, moderat fedt og protein, og at have følgende energifordeling

  • 45-60 % fra kulhydrat, heraf højst 10 % tilsat sukker
  • 25-40 % fra fedt
  • 10-20 % fra protein

For en almindeligt bygget kvinde, med et dagligt kalorieindtag på 1650 kalorier, svarer dette til at spise mellem 180-250 gram kulhydrater om dagen. Det er mange kulhydrater om dagen, i en tid hvor der både er klar evidens og et utal af eksempler på, hvor effektivt en LCHF kost er som behandling imod diabetes [6].

Læger og forskere vil ikke anbefale en kulhydratfattig kost, fordi de fleste ikke mener der er tilstrækkelig evidens om de langsigtede konsekvenser af f.eks. at spise meget fedt. Det er derfor op til den enkelte at vurdere, om det er noget for dem. Heldigvis erkender flere læger med speciale i kost og ernæring, at en kulhydratfattig kost bør være det første skridt for alle med diabetes [7].

”De officielle kostråd gør det nærmest umuligt at komme ud af diabetes 2″

Annette Sams, PhD, Farmaceut, Forsker og Forfatter

Den generelle tendens er at spise nok med kulhydrater, dog den gode af slagsen (kostfibre), spise moderat med kød og spise fedtfattigt hele vejen igennem – dog alligevel få 25-40% fedt. En ganske svær opgave, hvis ikke man erkender, at fedt har sin plads på tallerkenen.

Lad os derfor kigge lidt på evidensen siger om den bedste kost til diabetikere, der samtidig er holdbar.

Den bedste kost for diabetikere – keto eller ej?

Samfundet er fedtforskrækket, og tør ikke anbefale keto som en kost til diabetikere, fordi den høje mængde af fedt siges at have tilsvarende negative konsekvenser for kroppens helbred. Det er pest eller kolera, at anbefale en kost der giver hjerte-kar-sygdomme, som behandling imod diabetes.

Men er fedt virkelig så slemt, når man eliminerer sukkeret i kosten? Nej.

Et studie fra 2006 [6] har undersøgt fedts effekten på helbredet på hhv. en low carb kost, en liberal low carb high fat kost, samt keto. Studiet undersøgte mængden af triglycerider i blodet, samt hvordan kosten påvirkede deltagernes insulin niveau. Triglycerider spiller en rolle i risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Dette studie kiggede altså på, hvilken rolle fedt har for helbredet, i kombination med en low carb kost.

Den første gruppe (Very Low Fat diet, VLD) spiste en low carb kost uden at tilføje ekstra fedt, bestående af 70% carbohydrates, 10% fat, and 20%. Den anden gruppe (High Unsaturated Fat diet, HUF) spiste en liberal LCHF, bestående af 50% kulhydrater, 30% fedt, and 20% protein – næsten identisk med den kost som samfundet anbefaler til diabetikere. Den sidste gruppe spiste på en keto (Very Low Carbohydrates, VLCARB), og bestod af 4% kulhydrater, 61% fedt og 20% protein.

20% af fedtet i studiet stammede fra mættet fedt, og alle deltagerne blev fulgt af diætister.

Studiet viste efter 12 uger et tilsvarende vægttab i alle grupperne. Ketodiæten var overlegent den gruppe, der havde den største forbedring i insulin-niveau, og til trods for, at keto spiste langt mere fedt end de andre grupper, var koncentrationen af triglycerider i blodet faldet overlegent i forhold til de andre.

Insulin-niveau (Insulin koncentration i blodet, mU/L)
VLD gruppen viste en stigning på 1,3 mU/L. LCHF Liberal viste et fald på 1,7 mU/L, imens keto viste et fald på 3,6 mU/L i insulin koncentration.

Mængden af triglycerider i blodet
VLD gruppen viste et fald på mængden af triglycerider i blodet på 4,0%. Liberal LCHF et fald på 9,6%. Keto viste et markant fald på mængden af triglycerider i blodet på hele 39,9%.

Konklusion
Keto forberedrede insulin niveauet bedre end både en low fat og en LCHF liberal kost, og var væsentligt bedre i forbedringen af mængden af fedt i blodet, til trods for, at personerne på denne kost indtog overlegent mest fedt. Keto var overlegen på begge parametre, sammenlignet med en liberal LCHF og en fedtfattig kost.

Er keto noget for dig som diabetiker?

Evidens taler tydeligt, at en kost lavt på kulhydrater, er effektivt mod diabetes, sammenlignet både med en kost der er lavt på kalorier [8] og lavt på fedt [5]. Spørgsmålet ligger i, hvad alternativet er, hvis man eliminerer kulhydrater, og om dette alternativt giver tilsvarende problemer på længere sigt. Hvis du øger mængden af protein, stimulerer du omdannelsen af protein til sukker (glukoneogenese), hvilket ikke giver dig den ønskede effekt. Øger du til gengæld mængden af fedt, tyder det meget på at have en positiv effekt, både på symptomerne på diabetes, mængden af insulin i blodet, og samtidigt også mængden af fedt i blodet.

Hvis du kunne tænke dig at prøve kræfter med keto, kan vi tilbyde dig en række gode redskaber, heriblandt komplette madplaner med indkøbsliste, ernæringsindhold og meget mere, og muligheden for at lave dine helt egne madplaner med vores madplanlægger. Vi har et helt 30 dages forløb, som du kan tage ved indmeldelse i Ketoliv.

[symple_highlight color=”blue”]

Har du diabetes og har du haft god effekt af Keto mad? Fortæl din historie i kommentarfeltet!

[/symple_highlight]

 

 

Andre opskrifter

Left Menu Icon