Vind gavekort på 450,- kr

Vind et gavekort på 450,- kroner til functionalfoods.dk

Vi udtrækker en vinder den 10. hver anden måned, og vinderen får direkte besked. I mellemtiden sender vi dig guldkorn om Keto, vægttab og sundhed.

Functionalfoods er vores søsterselskab, og vores høje standarder er lagt i de fysiske sundhedsprodukter – Prøv vores Fitbar, Bone broth eller andre gode sager.

🎯 Inden vi går i gang med Keto

Der er nogle ting der er gode at vide, inden du går i gang. Det er fx. hvad du må spise, hvad du kan forvente undervejs i kroppen, og nogle af grundprincipperne. Det finder du alt sammen her på siden

 

Målet med Keto er altid fedtforbrænding

Uanset om du rent faktisk prøver at tabe dig, eller om du ønsker nogle andre fordele, af at spise Keto mad, så er fedtforbrænding faktisk dit mål. Tro det eller ej.

Årsagen er, at Keto og ketose faktisk er lig med en øget fedtforbrænding.

Når du spiser Keto mad, som er mad, rig på fedt, moderat på protein og lavt på kulhydrater, skifter din krop i sin måde at skabe energi på.

Normalt, forbrænder kroppen mange kulhydrater, og bruger dem som energi, men når du ikke spiser særlig mange kulhydrater, tvinger du kroppen til at finde en anden energikilde, som blandt andet er fedt.

Din krop vil derfor automatisk begynde at forbrænde mere fedt, og det har nogle ret gode fordele:

🔥 Fedtforbrænding er en mere energikrævende process for kroppen, så du bruger faktisk mere energi, på at have fedt som din forbrænding.

🤤 Når du ikke spiser kulhydrater, undertrykker du de hormoner der styrer din sultfornemmelse. Spiser du meget få kulhydrater, vil du derfor opleve (efter en uges tid), at du ikke bliver særlig sulten mere.

⚖️ Hvis du prøver at tabe dig, kan du nemt spise lidt mindre, og så begynder kroppen at forbrænde det fedt den har på kroppen, og da den er vant til at forbrænde fedt, kan du føle, at du har fint med energi, og du føler dig heller ikke sulten.

Derfor er det unikt!
De ting kan man opleve, samtidigt med, at man taber sig, og det er ret unikt!
Dertil vil du opleve, at dit blodsukker er stabilt, og du har en lavere insulin produktion, som I sig selv, er en kæmpemæssig ting, men det vender vi tilbage til 👆

 

Så hvad er Keto, i få ord?

På keto spiser du mad, der er rig på fedt, moderat på protein og lavt på kulhydrater. Keto kost er blevet utrolig populært, tildels fordi mange oplever store resultater, i form af fx. vægttab, men tildels også fordi, de opnår det på en relativt nem måde, uden at skulle gå på kompromis med de ting, de kan lide at spise 🥓 🍔 🥗

Med Keto kan du tabe dig, uden den helt store kamp, og uden at føle dig sulten, så længe du holder dig inden for de rammer, som Keto tilbyder. Og overraskende nok, er det nogle rammer der tilbyder både lækker, god og samtidigt sund mad.

🎙 Er du mere til lyd, kan du høre vores podcast:
Den danske Keto podcast, der hvor du hører dine podcasts. Afsnit 1: Hvad er Keto – Afsnit 2: Sådan starter du Keto bedst. Find den hvor du hører dine podcasts: Den danske Keto podcast. Hør den


Kulhydrater, kalorier og madfordeling 🥐 🔥 📊

Der er nogle ting, der er vigtige at vide når du skal starte på Keto. Men faktisk har vi sorteret det meste fra, så du kun får det at vide, der er yderst nødvendigt. Så lad os springe ud i det!

Typisk spiser man en følgende fordeling af mad på Keto:

🥑 65-70 % af maden består af fedt
🍗 25-30 % af maden består af protein
🥦 5-10% af maden består af kulhydrater

Det lyder godt, men hvad det egentligt omsættes til af mad, kommer vi ind på om lidt. For at forstå hvorfor sammensætningen af maden overhovedet har noget at sige, er det en god idé, at forstå, hvad der foregår i kroppen, så hér starter vi.

Et rigtig mad princip

I virkeligheden går Keto ud på, at spise den mad, der er bedst for dig. Det er mad som er meget vitaminrig, uden særlig mange “tomme kalorier”, og rig på protein, som både mætter og styrker.

Det er oftest mad, som naturen har lavet den, og det er en god idé, at prøve og undgå meget af det, der er menneskeskabt på fabrikker, og i stedet holde sig til mad, uden en særlig lang ingrediensliste. Det er fx. kød, grøntsager, avocado, olivenolie, fisk, nødder og lignende. Du får en fuld ingrediensliste, på det der egner sig på Keto.

Princippet er, at når der ikke er nogen ingrediensliste, er fødevaren ingrediensen selv, og det er et godt tegn!

 

 

Spis få kulhydrater

Når du spiser Keto, spiser du en meget lav mængde kulhydrater, og det svarer til omkring 20-30 gram kulhydrater om dagen. Når du gør det, bruger din krop først af dine sukkerdepoter, og derefter nedbryder den fedt. Sukkerdepoter er små depoter af kulhydrater, som kroppen har lagret i leveren og i sine muskler. De indeholder omkring 500-600 kalorier, og når de er opbrugt, nedbryder kroppen fedt, og derfra kan du begynde at mærke en stor forskel.

Kroppen elsker kulhydrater, fordi de er nemme at forbrænde, og din krop vil altid prioritere kulhydrater frem for fedt og protein. Det er derfor, at du er nødt til, at være relativt striks i din tilgang, hvis du vil have noget ud af Keto.

Hver gang du indtager kulhydrater, vælger kroppen at forbrænde dem, så for at holde en konstant fedtforbrænding, skal du også holde et konstant lavt indtag af kulhydrater. Men det er slet ikke så svært, som det måske lyder.

🍞 Du spiser omkring 20-30 gram kulhydrater om dagen
🎯 Din krop bruger sine sukkerdepoter, som er lagret kulhydrater
🔥 Din krop begynder at forbrænde fedt

Når din krop forbrænder fedt, kommer du i ketose.

 


Så hvad er Ketose?

Navnet ketose kommer af, at du på Keto skaber noget der kaldes ketoner. Disse ketoner skaber din krop automatisk, når den nedbryder fedt i din lever, for at skabe energi.

Når du tvinger kroppen i en fedtforbrænding, nedbryder den fedtsyren, og i den process, skabes der ketoner. Ketonerne bruger kroppen som energikilde, og specielt i hjernen, deraf navnet ketose.

At du er i ketose, er derfor en direkte konsekvens af, at du nedbryder fedt, da det er den eneste måde hvorpå, du danner ketoner.

Keto kost er derfor meget håndgribeligt, fordi du faktisk kan måle, om din fedtforbrænding er dér, hvor du ønsker den skal være. Om du er i ketose, kan måles objektivt igennem en blodprøve, urinprøve eller igennem din ånde, men der findes også mange subjektive tegn på, at du er i ketose.

Resume:
– Målet med Keto er, at forbrænde fedt som sin primære energikilde
– For at lade kroppen bruge fedt som energikilde, skal man spise meget få kulhydrater, ca. 20-30 gram om dagen
– Kroppen vil altid prioritere at nedbryde kulhydrater frem for fedt, og man skal derfor mene det, når man spiser Keto
– Keto mad består af ca. 65-70% fedt, 25-30% protein og 5-10% kulhydrater
– Når man spiser Keto mad, danner man ketoner fra nedbrydningen af fedt, og så kommer man i ketose


Hvad spiser man på Keto?

På Keto er det, som du nok ved, vigtigt, at man spiser meget få kulhydrater. Det svarer for de fleste til 20-30 gram om dagen, og det kræver, at vi lige kigger på, hvad 20-30 gram kulhydrater egentligt er?

🍝 100 gram pasta indeholder 25 gram kulhydrater
🍞 100 gram hvidt brød indeholder 50 gram kulhydrater
🍚 100 gram ris indeholder 28 gram kulhydrater
🥔 100 gram kartofler indeholder 21 gram kulhydrater
🍩 100 gram donut med chokolade indeholder ca. 46 gram kulhydrater
🍌 1 banan indeholder ca. 21 gram kulhydrater

Mange af de almindelige fødevarer, som du måske er vant til at spise, som brød, pasta og ris, kan du ikke spise på Keto, fordi du hurtigt får for mange kulhydrater, og du dermed ikke forbrænder fedt.

Samtidigt, er det meget nemt at overspise kulhydrater som ris, pasta og brød.

Men hvad kan du så spise i stedet?

🥗 Salat indeholder 2,4 gram kulhydrater per 100 gram
🥦 Broccoli indeholder 3,1 gram kulhydrater per 100 gram
🥬 Spidskål indeholder 3,0 gram kulhydrater per 100 gram
🥚 Et æg indeholder ca. 0,6 kulhydrater
🥩 En bøf indeholder 0,0 gram kulhydrater per 100 gram
🥓 Bacon indeholder ca. 1,1 gram kulhydrater per 100 gram

Der er utrolig mange madvarer, du sagtens kan spise på Keto, og fordelen ved disse er desuden, at de er svære at overspise. Du kan fx. nemt spise 300 gram pasta, men kan have svært ved, at spise 300 gram æg, som svarer til ca. 5 æg.

Maden du spiser på Keto, er derfor ikke bare kulhydratfattig, men er også langt mere mættende end de kulhydratholdige, og når du ikke spiser kulhydraterne, undertrykker du samtidigt nogle sulthormoner, der gør, at du simpelthen bliver mindre sulten.

Kan du derfor se, hvorfor Keto mad kan være en fantastisk opskrift på at føle sig mæt og glad, uden at gå på kompromis med maden?

Download de to billeder her: Indkøbsliste 1
Download de to billeder her: Indkøbsliste 2


I næste afsnit går finder du en større tekstbaseret liste omkring, præcist hvad du kan spise og hvad du ikke kan 😊


▶️ Har du spørgsmål eller kommentar, så stil det herunder 👇

Left Menu Icon